Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Så træt af emsige PC-programpushere


emsig

I mange år har jeg haft stor glæde af antivirusprogrammet AVG på min PC. Vel at mærke den gratis udgave, som i dag er kraftig nok til at holde de fleste ondskaber nede.

Forleden lod jeg mig friste af et tilbud om et systemscan – og der var der også lidt rod i registreringsdatabasen osv, AVG tilbyder så en lille utility, der rydder op. Man siger ja, men bevæger sig dermed ind i en markedsføringstragt af de værste.

Et scan senere og en reparation senere begynder softwaren at støje. Hver gang PC’en tændes kommer der popups om at der er mere, der kan gøres og man skal bare lige købe denne software. Ingen knap til at slukke popup, ingen afinstallering. Ingen mulighed for at stoppe larmen. Et par døgn senere fik jeg nok, gik i kontrolpanel og afinstallerede. Så kom der ovenstående farvel-melding op i min browser.

Den er smart.

Pludselig er prisen faldet. Pludselig nævnes lige noget om at der kan være hemmelige filer på PC’en, som jeg måske ønske slettet (det drejer sig naturligvis om underslæbet i firmaet, pornoen og brevene til elskerinden). Så der er både en trussel og et tilbud i det skærmbilllede.

Men jeg var hård, og ud røg tune up.

Det er fint at AVG gerne vil sælge. Det er ikke i orden, at de er så agressive.

I samme omgang afinstallerede jeg Microsofts helt ligegyldige Bing-toolbar, som en eller anden gang kom ind på pc’en som crapware. De siger også farvel med en side i browseren, vil gerne vide, hvorfor jeg forlader dem og tilbyder den ærlige svarmulighed, at jeg bare ikke gider bruge deres software. Hak ved den og jeg fik en mærkelig dansk/engelsk kvittering fra MS. Hverken i layout eller sprog er Microsoft på branchens topniveau, men point for at være ærlige.

Nå – det er jo mest underholdning, det her. Men hvis AVG en anden gang vil sælge mig noget, så skal de være høflige. Ellers er det slut med dem, nå!

1 kommentar

  1. Har det på fuldstændig samme måde med AVG, som jeg ellers er godt tilfreds med, da den holder egne og ungernes laptops frie for virus – og generelt scorer godt i tests. Men hold da op hvor de excellerer i pop-up-vinduer for at få mig til at købe den ene eller anden opdatering.

Skriv en kommentar