Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Biler og energiforsyning; et bud på de næste ti år


Oh! Diskussionen om konsekvenserne af VW’s dieselgate er underholdende. Hvordan skal fremtidens krav til emissioner fra biler se ud? Hvem har snydt hvem, hvor mange har snydt osv. osv.?

Meget underholdende og meget old school. For mens diskussionerne fortsætter om regulering af fossilt drevne køretøjer, så er der efterhånden temmelig meget, der tyder på at vi kan forvente en helt anden teknologisk fremtid for vores køretøjer – OG – for vores energiforsyning. Hvilket vil gøre den nuværende diskussion lettere muggen og gammeldags. Her er et forsøg på at samle nogle af de løse ender, der florerer, i et samlet billede. Man er velkommen til at være uenig og til at diskutere – diskussioner om fremtiden vil altid have en betydelig usikkerhed i sig.

Men jeg vover et øje om, hvordan denne del af vores virkelighed kan se ud i løbet af en halv snes år:

  • Teslas billige elbil (model 3) kommer på markedet. Og får en endnu billigere efterfølger.
  • Teslas stationære batterier bliver meget billige.
  • Rækkevidden for almindelige elbiler pr. opladning kommer over 350 km.
  • Ladestationer med maks. 15 minutters ladetid bliver udbredt. Dvs. to timers kørsel, 15 minutters pause bliver et fast mønster. Hele Danmark bliver fint dækket.
  • Prisen ab fabrik for en elbil bliver billigere end en kuldreven bil ca om ti år.
  • Ca. samtidig bliver selvkørende biler almindelige (det kræver stort set bare installation af en NVIDIA tegra processor og nogle kameraer). Tesla har den medfødt.
  • Biludlejninger/Uber begynder at tilbyde bil-as-a-service. Eksisterende bilproducenter trykkes ned i værdikæden. Nuværende bilbrands risikerer at få mindre betydning.
  • Solcellestrøm (i lyse dele af kloden) og møllestrøm bliver billigere end kulstrøm.
  • Teslabatterier på 10-20 kwh bliver almindelige på væggen i alle hjem.

Og dermed: Goodbye benzinbil. Farvel stor olieproduktion. Farvel klassiske emissionskrav. Goddag til nye randbetingelser for emissionskrav, goddag til helt nye brancher og brands.

Energidelen af ovenstående har bl.a. hentet inspiration i denne helt nye vurdering. Og pointerne om Tesla er bl.a. inspireret af virksomhedens egen masterplan (fra 2006!), som er absolut værd at læse.

Hvem vil vædde hvor meget?

 

2 kommentarer

  1. Lennart Garbarsch

    Du har med stor sandsynlighed ret i det meste. Spørgsmålet er om der kommer til at gå en halv snes år…. ?
    Jeg vil vædde på at 8 ud af 9 punkter er indfriet om 5 år (dog ikke at Solcellestrøm er billigere en “rå” kulstrøm.

    PS: Du har skrevet “kuldreven bil ca om ti år.” Du mener nok “fossildreven” eller “oliedreven”.

    • Tak!

      Ordet kuldreven var en sproglig finte. Biler på diesel og benzin og for den sags skyld gas kører jo alle på kremering af kulbaserede kemiske forbindelser.

      Nå, den var måske lidt nørde-intern. :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: