Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Facebook spilder din og min tid med vilje – det går ikke i længden


Når Facebook opdaterer sin Android-app i Google Play, står der altid nogenlunde samme tekst om, hvad der er nyt i den aktuelle opdatering: ”Du kan synes godt om opslag, billeder og sider, mens du er offline.” Plus lidt mere. Altid lige intetsigende, ingen detaljer, no nothing.

Det er ikke en stil, jeg bryder mig om, for det er altid sundest at være informativ og præcis om hvad ændres i ens software, så brugerne kan følge med og tage stilling. Manglende oplysninger er en slags arrogance.

Se her hvor markant forskelligt Google (tv) og Facebook (th) griber opgaven an.

Men med Facebook er det endnu værre.

Ved netop en af de nylige opdateringer ændrede appen nemlig adfærd, så når man trykker på tilbage-knappen på smartphonen, suser skærmen op i toppen og loader og viser nyt indhold. Det samme sker, hvis man klikker ind på en bid indhold og derefter går tilbage til ens nyhedsfeed. Og det samme sker, hvis man lukker appen og åbner den igen. Det betyder, at hvis man så et eller andet flimre forbi og lige skal finde tilbage til det, så er man nu nødt til at rulle ned gennem feed’et eller prøve med at søge i søgefeltet.

Hvad er effekten af det? Korrekt! Brugerne bruger mere tid i appen. Og det er pointen: Facebook hoarder din tid fuldkommen bevidst. For nylig kom der som et ekstra virkemiddel automatisk lyd på videoindhold, som man så må ned og skrue på indstillingerne for at komme af med igen.

Ca. 1.300.000.000 personer bruger Facebook dagligt , og det daglige gennemsnit er 35 minutter. I alt er ca to mia personer på Facebook.

1,3 mia gange 35 minutter divideret med 2000 timer pr. år:

… Ca. 379.000 arbejdsår brændt af på groft sagt at rulle forbi løs sniksnak og like opslag på Facebook, hver eneste dag! Det er ikke nogen lille størrelse.

Tænk hvor meget sne, der kunne ryddes, tøj der kunne vaskes og grøfter der kunne graves. Men okay, der er selvfølgelig også positive sider af at have en ”social” kanal til rådighed (eller noget, der giver sig ud for en social kanal, men som reelt er en visning af indhold styret af en algoritme, vi ikke kan styre).

Men inden vi går helt amok, skal vi selvfølgelig huske at tiden er taget fra noget andet, der ikke nødvendigvis heller var særlig produktivt: TV-kigning f.eks. og avislæsning.

TV-kigning lå på 2:38 timer i gennemsnit dagligt i Danmark i 2016,

Og avislæsning lå omkring 30-45 minutter dagligt (ugentligt for ugeblade) før den digitale disruption indfandt sig.

Begge dele er faldet meget. Og de minutter er selvfølgelig frigivet til bl.a. Facebook.

Nu kan man jo efter smag og behag argumentere, at det er bedre at man er aktiv på Facebook end passiv på sofaen. Det er en værdidom.

For mig personligt er det imidlertid goldt at bruge *så meget* tid på at scrolle på Facebook, selvom jeg erkender, at jeg er fanget i det.

Det, der generer mig, er, at Facebook aktivt og bevidst prøver at øge den tid, de hoarder ud af os brugere. Det er ikke rimeligt.

Facebooks algoritmer er ikke på niveau med intelligente menneskers kuratering af indhold. Det kunne være den såkaldte ”a-mand”, der laver avisens forside eller museet, der udvælger til en bestemt udstilling.

Facebook tiltager sig en magt over vores tid, som er uberettiget ift. kvaliteten af tidsrøveriet.

Der er to eller tre løsningsmuligheder.

1) Man kan droppe Facebook. Det er for de fleste ret urealistisk.

2) Man kan lave sin eget personlige beskyttelse af tid. Eksempel nederst.

3) Facebook kunne indføre nogle ansvarlige valgmuligheder. De kunne f.eks. hedde ”Facebook Views” og kunne være åbne indstillinger, så jeg fx kunne vælge at se kun venners opslag; kun tråde, venner deltager i; kun indhold der er re-postings fra medier; kun indhold, der er re-postings fra andre kilder; kun kronoligisk; kun om et bestemt emne.

Skulle jeg gætte, kommer der et tidspunkt, hvor Facebook bliver nødt til at tilbyde denne type muligheder. Der er simpelthen grænser for, hvor meget tid man (lettere uansvarligt) kan tillade sig at suge ud af mennesker. At Facebook tjener 28 mia dollar pr år kan man have holdninger til. For mig er det ikke det mest irriterende. Suget af kraft og kreativitet er værre. Lukketheden omkring algoritmen og brugernes manglende mulighed for at skrue på den er værre.

Ad 2) Her kommer en hurtig opskrift på at skrue lidt ned for Facebook.

Personligt startede jeg med at logge brug af Facebook med appen ”Quality Time” for at undersøge, hvad realiteten er for mig. Den dokumenterede ret store udsving fra dag til dag, fra 25 minutter til over en time.

En anden app, som jeg så rullede på, hedder ”Offtime” og med den kan jeg simpelthen slukke Facebook eller andre irriterende apps i et valgt tidsrum/antal minutter. Det er en fornøjelse at gøre, faktisk. Stilheden sænker sig.

Effekten er et reduceret forbrug, som selvfølgelig svinger alt efter behov. Der er jo dage, hvor Facebook er nyttigt også.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: