Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Elendig mobilhardware; frarådning af en bestemt smartphone


Det er ikke første gang og bliver desværre næppe heller sidste gang, at jeg kommer til at sige nogle hårde ting om smartphone-hardware.

Smartphones er simpelthen ikke gode nok. De går i stykker første gang en flue kigger på dem og i realiteten betaler de fleste mellem 150 og og 300, måske endda 400,- kr. pr. måned i “husleje” for at råde over en af de små, smarte tingester. Sagen er jo den, at de ofte holder et år eller mindre.

Se nu bare, hvad der løb på, siden jeg sidste sommer skiftede til en Sony Xperia Z3 Compact:

Først røg gummipakningen, som sidder ved ladestikket. Det er ellers smart at telefonen kan prale af vandtæthed. Men pakningen er så tynd og flimret, at den dør efter nogle måneder.

Så tabte jeg telefonen (på et hårdt gulv fra ganske lav højde). Heldigvis lyste den op, da jeg samlede den op, så jeg var rolig. Men touch-funktionen var stendød, den er nemlig integreret i glasset. Og da glasset er ufattelig tyndt, er telefonen ualmindelig følsom overfor slag og ubrugelig efter det mindste stød. Skærmen måtte udskiftes.

Derefter skete:

  • Løst skærmglas – ny reparation
  • Bagsideglas knust ved lille stød
  • Touchfunktionen gradvist død – først lidt af skærmen, siden mere. Ny reparation.
  • Proximitysensor død (det er den, der sikrer at skærmen slukkes, når du tager telefonen op til øret og at den tændes igen, når du tager telefonen ned)

Samme smartphone lider også af forældet Android-version og sjældne opdateringer. At holde Android sikkerhedsmæssigt ajour interesserer åbenbart ikke Sony synderlig.

Telefonen er præget af “bloatware” – elendige ekstra apps, som producenten pre-installerer og som almindelige brugere ikke kan fjerne.

Da telefonen efter i alt vel 8. måneder *igen* fik gradvise problemer med sin proximity-sensor røg den i skuffen. Den er blevet grim, den virker ikke. Elektronikken kan ikke holde.

Og nu bøvler jeg med at slette min konto hos Sony, som sender mig notifikationer om alt muligt, jeg er ligeglad med. I’m not coming back, Sony.

Kigger jeg bagud på hvad jeg har haft, hvor gode og hvor længe, er smartphones uden sidestykke det ringeste elektroniske isenkram, vi forbruger til dato er blevet bebyrdet med.

Noget af det bedste er faktisk, at det er let at migrere. Men den der skjulte hardware-husleje, den er for høj.

PS. Min foregående telefon, Google Nexus 5, fik et efterliv, da Sony’en blev stedt til hvile. Den opførte sig rigtig rigtig pænt indtil on/off-knappen endelig gav op. Det er også et tegn ringe hardware, men dog bedre end ovennævnte. Desuden opdaterer Google Android i fast rytme, og dermed er versionen altid nogenlunde ajour med det bedste. Så nu er jeg steget på en Nexus 5x for the time being.

 

Dansk cykelmåler viser vejen på Kickstarter


764.466,- kr. er beløbet lige nu på danske ZWatts kampagne på fundingsitet Kickstarter.

Det er lige knapt 100.000 kr. OVER kampagnens mål og der er stadig 21 dage tilbage af kampagnen.

764.466 er ca 113k dollar, og dermed er kampagnen fra ZWatt i fornemt selskab. Det er der kun lidt over 3000 kampagner på Kickstarter, der har gjort før – svarende til 2,7 pct. af alle kampagner.

Her er grafen over funding-forløbet, som folkene bag ZWatt har givet mig lov at vise.

zwatt

Som man kan se, starter kurven stejlt og flader ud. Men er overordnet nydelig, og hvis ZWatt-projektet kan holde kadencen (høhø) så kommer kampagnen til at gå ganske flot over niveau.

Det er der ikke mange danske virksomheder, som har gjort før og slet ikke inden for noget så smalt som cykel-effektmåling. Hardware, elektronik, mekanik og apps.

Det er opmuntrende og viser, at det kan gøres. Man kan få hul igennem til verden fra et lille kontor ude på Østerbro.

Hvad har ZWatt gjort godt?

Et par observationer:

  • En god ide.
  • En kompetent ekskvering af det tekniske, produktets indhold.
  • En åben, communityorienteret tilgang til brugerne. Skabt mailingliste, fanklub, blogget, Instagram, Facebook, andre sociale medier. Fortalt åbent om teknologien.
  • Givet tid til at bygge op. Tre år.
  • Visuelt flot materiale i selve kampagnen. Præcise oplysninger, præcist tilbud til “investorerne”.

Kickstarter er jo i praksis det første større “salg” til “kunder” af en (lille) virksomheds kommende produkt. Så nu kan en egentlig (lille) serieproduktion gå i gang.

Samtidig – og det er næppe uvelkomment for i dette tilfælde ZWatt – skaber kampagnen jo en tydelig kommunikation til andre investorer; her er et produkt, der faktisk kan få kunder.

Et fint eksempel til efterfølgelse og inspiration.

Computerhistorie: Selvbiografi fra manden, der lavede det første PC-styresystem


“Using the simulator, I developed all of the CP/M operating system in PL/M using a minicomputer. Just like the early days of the i4004, I used no hardware. But, by using the simulation, I knew that CP/M worked. I just couldn’t figure out how to make that damn disk drive work. I even made a program editor, the infamous ED that proved true under that simulator. This was 1974. Out of frustration, I called my good friend from the University of Washington, John Torode. John was a Ph.D. graduate of the Electrical Engineering Department there, and I figured if John couldn’t build that controller, no one could. He did build it. He designed a neat little microcontroller and, after a few months of hardware and software testing, that microcontroller started to work. We loaded my CP/M program from paper tape to the diskette, and “booted” CP/M from the diskette, and up came the prompt * This may have been one of the most exciting days of my life, except, of course, when I visited Niagara Falls One Day. We loaded ED onto the diskette, and I typed *ED The ED program editor came up quite well and alive. Ok, so far, so good. I made up a file with ED and put it to disk. The DIR command showed us the file was there, and the TYPE command showed us that what we typed was what we entered using the ED program.”

Ordene er et citat fra Gary Kildall’s aldrig tidligere udgivne selvbiografi. Den kan man nu læse, hvilket er en helt unik mulighed for at genopleve den helt særlige dirrende spænding, som computerverdenen var fuld af i 1980’erne.

Kildall døde i 1994 (var alkoholiker, så der er den triste del af hans liv).

Hvad der ikke er trist, er hans bidrag i 1970’erne og et stykke ind i 1980’erne.

Kildall skrev nemlig styresystemet CP/M, som var det første *rigtige* styresystem til mikrocomputere og det første *rigtige* styresystem, som jeg personligt havde mulighed for at eje en kopi af og bruge til noget på mine tidlige, Z80-baserede computere.

CP/M kunne det basale: Læse og skrive på disk, sende output til skærm, hente input fra tastatur osv. De helt fundamentale operationer, som en computer har brug for at kunne. Det var fantastisk for mig som ung nørd at skrive assembler i hånden, compilere og have et styresystem under til at tage sig af hardwaren.

Mærkeligt nok blev CP/M ikke den store vinder. Sådan lidt poppet genfortalt gik det i starten af 1980’erne op for IBM, at de skulle bygge en personlig computer (PC) og de skulle bruge et styresystem. De gik så til Kildall for at købe et styresystem (CP/M), men forhandlingerne gik i fisk. Han var ikke lige hjemme og hans kone ville ikke lige skrive under på en NDA.

“IBM approached Digital Research in 1980, at Bill Gates’ suggestion, to negotiate the purchase of a forthcoming version of CP/M called CP/M-86 for the IBM PC. Gary had left negotiations to his wife, Dorothy, as he usually did, while he and colleague Tom Rolander used Gary’s private airplane to deliver software to manufacturer Bill Godbout. Before the IBM representatives would explain the purpose of their visit, they insisted that Dorothy sign a non-disclosure agreement. On the advice of DRI attorney Gerry Davis, Dorothy refused to sign the agreement without Gary’s approval. Gary returned in the afternoon and tried to move the discussion with IBM forward, but accounts disagree on whether he signed the non-disclosure agreement, as well as if he ever met with the IBM representatives.” Citatet hentet fra Wikipedia.

Uden CP/M snakkede IBM videre med Microsoft. Det førte til DOS, MS-DOS, Windows, OS/2 og en hel masse software, som siden har sat normen i computerverdenen i tre årtier. Kildall var ude igen, men han havde lavet et meget fundamentalt første bidrag.

Og nu er der selvbiografien til rådighed. Start her.

Cykeltræning med korrekte målinger: Dansk Teknologi på vej til verden


Fremtidens cykler får på et eller andet snarligt tidspunkt i fremtiden en medfødt computer med sensorer, som vil skabe data på, hvordan man træner/tramper. Og hvornår og hvor meget.

(Plus sikkert på mange andre ting, inkl. cyklens position, som måske kan blive relevant som tyverisikring).

I dag er den slags dyrt ekstraudstyr og ikke nødvendigvis præcist.

En dansk startup-virksomhed er i fuld gang med at gøre noget ved det – og er nu så klar med tre stykker elektronik, at en kickstarter-kampagne er lige rundt om næste hjørne, forventeligt omkring 1. august.

Virksomheden hedder Sensivitus (hjemmeside http://sensitivus.com/) og produktet hedder Zwatt. En central udvikler er Rolf Østergaard, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen bl.a. i vores projekt CXT i 2012, hvor vi gik efter at lave fremtidens elektroniske læge-app med sensorer og også at vinde en X-prize. (Det lykkedes så ikke, vi havde ikke ressourcer nok, men det er en anden historie).

De tre stykker Sensivitus-teknologi er hhv. et krank-sæt, en pedalarm og et nav til forreste tandkrans. Til fælles har de sensorerne og elektronikken, men kan altså bygges på cyklen på tre forskellige måder.

Der er sensorer til pedalkraft og pedalrotation. Der er et batteri og der er udlæsning af data vha bluetooth og usb.

Det betyder, at data kan hentes ud og integreres med eksisterende apps og api’er.

Selve ideen har man måske hørt før. Det nye er prisen og nøjagtigheden. Billig. Høj

IMG_20160714_151844

(Rolf Østergaard med testcykel. Bemærk pedalarmen)

Zwatt sensorerne laver så mange og så gode data, at man kan detektere hvilket underlag cyklen kører på (fx brosten) og man kan helt nøjagtigt måle hvor meget foden trykker under hvert tråd – og OM cyklisten også trækker pedalen opad i anden halvdel af omdrejningen.

(Og det er så en interessant nørde-virkelighed, der ligger her. For i den virkelige virkelighed installerer man ikke bare nogle sensorer og en app og så kører det. Der skal laves en utrolig masse filtrering og oprydning før man har noget brugbart. Så en ting er drømmen om internet of things, noget andet er den rodede virkelighed. Denne pointe vil ingeniører værdsætte, mens kunderne og brugerne sikkert fortsat vil tro at alting er let.)

Lige nu handler det for Sensivitus om at få testbrugere nok. Meld dig her.

Dernæst kommer som nævnt kickstarter og forhåbentlig en masse spændende nyheder.

Biler og energiforsyning; et bud på de næste ti år


Oh! Diskussionen om konsekvenserne af VW’s dieselgate er underholdende. Hvordan skal fremtidens krav til emissioner fra biler se ud? Hvem har snydt hvem, hvor mange har snydt osv. osv.?

Meget underholdende og meget old school. For mens diskussionerne fortsætter om regulering af fossilt drevne køretøjer, så er der efterhånden temmelig meget, der tyder på at vi kan forvente en helt anden teknologisk fremtid for vores køretøjer – OG – for vores energiforsyning. Hvilket vil gøre den nuværende diskussion lettere muggen og gammeldags. Her er et forsøg på at samle nogle af de løse ender, der florerer, i et samlet billede. Man er velkommen til at være uenig og til at diskutere – diskussioner om fremtiden vil altid have en betydelig usikkerhed i sig.

Men jeg vover et øje om, hvordan denne del af vores virkelighed kan se ud i løbet af en halv snes år:

  • Teslas billige elbil (model 3) kommer på markedet. Og får en endnu billigere efterfølger.
  • Teslas stationære batterier bliver meget billige.
  • Rækkevidden for almindelige elbiler pr. opladning kommer over 350 km.
  • Ladestationer med maks. 15 minutters ladetid bliver udbredt. Dvs. to timers kørsel, 15 minutters pause bliver et fast mønster. Hele Danmark bliver fint dækket.
  • Prisen ab fabrik for en elbil bliver billigere end en kuldreven bil ca om ti år.
  • Ca. samtidig bliver selvkørende biler almindelige (det kræver stort set bare installation af en NVIDIA tegra processor og nogle kameraer). Tesla har den medfødt.
  • Biludlejninger/Uber begynder at tilbyde bil-as-a-service. Eksisterende bilproducenter trykkes ned i værdikæden. Nuværende bilbrands risikerer at få mindre betydning.
  • Solcellestrøm (i lyse dele af kloden) og møllestrøm bliver billigere end kulstrøm.
  • Teslabatterier på 10-20 kwh bliver almindelige på væggen i alle hjem.

Og dermed: Goodbye benzinbil. Farvel stor olieproduktion. Farvel klassiske emissionskrav. Goddag til nye randbetingelser for emissionskrav, goddag til helt nye brancher og brands.

Energidelen af ovenstående har bl.a. hentet inspiration i denne helt nye vurdering. Og pointerne om Tesla er bl.a. inspireret af virksomhedens egen masterplan (fra 2006!), som er absolut værd at læse.

Hvem vil vædde hvor meget?

 

Derfor kommer robotterne nu


På Robobusiness Europe 2016 blev jeg spurgt om, hvorfor robotterne er i så voldsom fremmarch af Fyens.dk.

Mit svar blev til denne fine lille video, som avisen har lagt på youtube, og som jeg hermed deler til almindelig fornøjelse og diskussion: Japansk robotbesøg i Odense.

Min personlige fornemmelse efter at have set nogle demonstrationer af kunstig intelligens og robotter/droner er: We aint seen nothing yet og det her kommer til at gå helt og aldeles amok indenfor en ganske kort årrække.

Lad os komme i gang med fx at diskutere, hvordan og til hvad, vi skal udnytte droner, f.eks. i miljøets tjeneste.

Fremtidens annoncering: Derfor vinder Google


Før den digitale disruption ramte mediebranchen, levede printmedier rigtig udmærket af annoncer.

Priserne var skønne: Det kunne sagtens koste kunden mange tusinde kroner at indrykke en annonce, som det måske rent teknisk kostede en tiendedel at trykke og sende ud, plus måske noget tilsvarende til lønninger og håndtering. Så altså – en ganske god forretning med et fint forhold mellem indtægt og udgift set med et medies øjne.

Printannoncering virkede i en eller anden grad, men det er altid et diskussionspunkt mellem pris og effekt. Hvor mange henvendelser gav en annonce? Hvor mange udklippede kuponer blev indsendt. Medierne dokumenterede med læsertal, hvor mange øjne, der potentielt kunne se annoncen og måske også noget med procent-forskellen mellem side 1,3,5-placeringer. Men til syvende og sidst var det en upræcis kundesituation, man måtte som kunde håbe på at annoncerne virker.

I den digitale virkelighed er noget af den samme diskussion, når vi taler bannerannoncer. Prisudviklingen hælder til det billigere og der er en mere direkte måling af effekt af annoncer i digitale medier, typisk noget med en afsluttende rapport til kunden med antallet af visninger og klik.

Som kunde vil man jo gerne vide, at det man gør, virker. Man vil vide, at man har ramt de rigtige personer med et interessant budskab.

I det digitale domæne kan man imidlertid gå langt videre. Man kan let lave A/B-test, dvs. lave to forskellige versioner af den samme annonce med f.eks. to forskellige overskrifter. Efter en vis procent visninger kan man så manuelt eller automatisk vælge den bedste overskrift.

Helt samme teknik bruges på mail-nyhedsbreve og på nyhedssider.

Men der kan granuleres endnu finere og mere nuanceret.

Google Adwords er gået ekstremt langt i den retning. Man kan som kunde oprette hundreder af søgeord og gruppere dem. Man kan oprette annoncetekster, som matcher grupperne af søgeord. Man følger live eksponeringen af søgeordene og kan se, hvad der er efterspørgsel efter i dag – hvilket man så kan tilpasse. Man har adgang via et dashboard. Man betaler no cure no pay, dvs. eksponeringerne er gratis, egentlige kunde-klik koster. Man bliver tilbudt konsulenthjælp med at øge effekten. Google tilbyder at oprette grupper ud fra de søgeord, man har indtastet, og Google tilbyder nye, relevante søgeord.

Det siger sig selv, at denne service er slagkraftig. Man er som kunde i total kontrol over, hvad man sender ud, hvornår man sender ud. Og Google er generøs med annoncepladsen. Man kan annoncere og få effekt for rene småbeløb. (Hvilket undertegnede har oplevet selv gennem et lille forsøg, hvor jeg for mindre end prisen var for en “bil til salg”-privatannonce i gamle dage i Berlingeren har fået langt flere eyballs og bedre respons).

Andre elektroniske kanaler, såsom Facebook arbejder med eksponering af indhold til brugere med bestemte profiler.

(Helt lignende kan iagttages ved rubrikannoncer. I stedet for at annoncere “bil til salg” og håbe, så ved man nu, i det digitale domæne, nøjagtigt, hvor mange som besøger annoncen og med en ret stor specialisering af medier til rådighed, kan man målrette ekstremt godt til de kunder, man ønsker at nå. I en futurisk virkelighed kan man forestille sig en AI-båret tjeneste, som hjælper med at optimere annoncen, foreslå bedst egnede kanal, måle effekt, vurdere om man har den rigtige pris osv.)

Selv om det er provokerende i medieverdenen at erkende, så er de udenlandske udbydere (læs Google og Facebook mfl.) kvalitativt ekstremt meget dygtigere end mange lokale medier og annoncenetværk. Det er derfor, Google fx har fjernet så meget omsætning fra danske medier. De leverer varen i en digital tid.

Hvad der springer i øjnene er, at det digitale domæne har øget efficiensen af annoncering dramatisk. There’s no turning back. Print kommer aldrig til at kunne levere det samme på præcision, dynamik, omkostningseffektivitet. Og klassisk online-annoncering med bannere og post mortem-rapporter klarer den heller ikke.

 

Elendig mobilhardware – det var aldrig gået i Nokias tid


En gang var det vist nok sådan ude på hedengangne Nokia, at ingeniørerne ved møder blev bedt om at kaste med deres mobiler og gerne ramme væggene hårdt. Målet var nemlig at fremstille mobiler, som var så solide, at de kunne overleve et almindelig hårdt liv ude hos brugerne.

Sådan er det som bekendt ikke længere.

Som læsere af denne blog ved, har jeg haft temmelig mange problemer med diverse såkaldte smartphones. De færreste holder ét år. Og da smartphones har det med at koste 2-3000 kr eller mere, kan man faktisk se det som en lejeudgift på mellem 200 og 500 pr. måned for at have adgang til et apparat (som i øvrigt spilder en masse af ens tid, men lad nu det perspektiv ligge til en anden gang).

Generelt kan mine erfaringer opsummeres således:

To Samsung telefoner så pæne ud, men glansen gik hurtigt af og begge døde, da jeg tabte dem og displayet knækkede. Og vurderingen var, at en udskiftning ville blive for dyr ift at telefonerne allerede var “gamle”.

En Google Nexus 5, som ved opgraderingen til Android 5.1 blev totalt ustabil og gik ned i tide og utide (læs tidligere blogindlæg). Dens hardware var faktisk bedre, men telefonen havnede i skuffen pga. Android.

Sony Xperia Z3 Compact. Lækker telefon. Lang batteritid. For meget bloatware som et minus. Meen værst: Tabt en gang, pling, glasset dødt og da Sony bygger touch direkte ind i displayet, bliver telefonen ubrugelig på den mindste revne. Display udskiftet, hvorefter touch kort efter blev ustabilt på områder af skærmen. Ny rep. Touch fungerer. Display popper løst ift. telefonens chassis. Ny rep. Display sidder fast, men ikke som da den var ny. Pt. i skuffen.

I mellemtiden under reparationerne kom Nexus’en frem igen. Og den tilbød upgrade til Android 6. Installerede og pling – telefonen stabil igen.

(Men først da “tryk to gange på off for at tænde kamera” blev slået fra. Telefonen vågnede ofte op med kameraet tændt. Med andre ord er tesen om såkaldt “prel” i knappen bekræftet. Da denne funktion var slået fra, var telefonen pludselig ret god og problemfri). (Og nej, jeg køber ikke hos Proshop igen. Telefonen blev jo af dem dømt våd. Men det faktuelle er, at den fungerer glimrende bortset fra den dårlige off-knap, som man kan leve med).

Så nu er det Xperia’en, der ligger i skuffen.

Iphones har det også med at dø, men i det mindste kan de som regel fungere i en periode selv om glasset er knækket. Til gengæld dræber Apple åbenbart telefonerne, hvis man får dem repareret andetsteds end hos Apple.

Man kunne sagtens lave holdbar hardware – det vil enhver elektronikudvikler kunne bekræfte.

Se nu er området Smartphones jo i voldsom udvikling, så der er en vis rimelighed i at man skal bruge ny hardware lidt hyppigere – indtil vi får mere stabile forhold. Men under ét års levetid for et apparat til mange tusinde kroner, dvs. op til 500 pr. måned for at have et fungerende stykke elektronik i lommen, det er ikke rimeligt.

Og det var aldrig gået i Nokias tid.

 

Googles nødvendige bogstavleg


Resume:

  • Teknologi udvikler sig eksponentielt. Særligt digital teknologi gør, og når digitalisering sætter ind i en branche, skifter alle vilkår og parametre og eksponentielle hop kan forventes.
  • Afstanden mellem dit produkts faktiske ydeevne og den ydeevne, du gerne ville have, kaldes et gap.
  • Når et gap bliver for stort, kommer nogle unge fra en garage og flytter din overligger opad. Så er du disrupted.
  • Når din virksomhed er bygget op, så den kan undgå gaps og vokse eksponentielt, er den en ExO, en eksponentiel organisation.
  • Eksponentielle organisationer har et nyt forhold til (teknologisk og økonomisk) risiko. De spiser risiko til morgenmad og hvis der ikke er nok af den, sulter de og visner. Når de tager en stor, risikabel beslutning, er det et bold move.
  • Når man laver et bold move, er man i reglen ude af sin comfort zone.

Med de ord: Googles omstrukturering, som blev annonceret mandag, er et bold move, som skal sikre Google mod at blive disrupted.

Kort fortalt er Google fremover navnet på en række produkter, som vi forbinder med en søgemaskine. Mens en række af de meget mere eksperimenterende aktiviteter, der er foregået i Google, nu rykker over og bliver enheder under et moderselskab, som hedder Alphabet. Læs denne orientering fra Larry Page, som helt sikkert vil gå over i historien som en af årtiets vigtigste meddelelser fra en virksomhed til offentligheden.

At Google går den vej, det er imponerende. Men det er også forudsigeligt, for…:

“Off course you know, companies are always being eclipsed” – sagde en Google-chef til mig allerede i 2011. Og nu blev det tid, inden gap og disruption.

Sagen er, at Google var ved at blive en mastodont med en masse flimrende underaktiviteter, som der hurtigt kan gå interne magtkampe i. Android-afdelingen mod robotafdelingen osv osv. Med en selskabskonstruktion som denne kan de enkelte enheder hamre løs på markederne og i stedet for at innovationen bokses inde og gradvist visner, så kan den nu sættes fri. Alphabet bliver en butik med stærke økonomiske midler, styret af mennesker, der bedre end de fleste forstår teknologisk udvikling.

Der vil komme mange fejlskud, men der vil også komme mere speederen i bund.

Googles grundlæggere Brin og Page har med et slag bragt deres bix et stykke væk fra comfort zone og dermed gjort en stor indsats for at sikre, at den netop vil leve længere. Alternativet ville være en deroute ala Microsoft, som nu skal kæmpe for overlevelse.

Kunsten er at rive sin egen butik ned, før konkurrenterne gør det. Det gjorde Amazon for længe siden. Det skal man gøre med jævne mellemrum.

Og så må man bare håbe for Google, at nedrivningen ikke ender med at ligne det, sørøverne ender i, når de ser Asterix og Obelix nærme sig.

Hackede biler: Nu kommer mareridtet


Security by design.

Security by obscurity.

Et eller andet skal der gøres ved temaet hackede biler. Det haster: Dagens nyhed er, at nogen har hacket hul i en Tesla.

Nyheden er desværre ikke overraskende, og emnet har også været berørt for flere år siden på denne blog.

For få uger siden var det en Jeep Cherokee, som blev fjernstyret. Det skete via den kanal, som bilerne har åbnet for fjernstyring via en app, Uconnect, som lader bilejerne låse bilen op og i og fjernstarte motoren.

Sorry. Men det løb mig og bekendte i IT-sikkerhedsverdenen koldt ned af ryggen, da nyheden om at “Nu kan du fjernstyre din Chrysler via en app” kom frem. Uden på nogen måde at kunne påberåbe mig evnerne til at lave et angreb, så er det en selvfølge, at det vil blive prøvet – og det er til vished grænsende sandsynligt, at bilernes software ikke kan modstå et angreb. Det er simpelthen usandsynligt, at softwarefolkene har tænkt langt nok. Så hacket var ikke overraskende.

Chrysler har rullet en softwareopdatering ud, og lur mig, nu går der sport i det. Der kommer mere. Måske i kølvandet på denne blackhat-konference, hvor der angiveligt vil blive lagt information ud om hacket, hvilket Fiat/Chrysler selvfølgelig protesterer over.

Fodnote: Det er ikke sikkert, at sikkerheden i Chrysler-bilerne skades af at denne information kommer frem, det tvinger i hvert fald selskabet tilbage til laboratoriet.

Og selv om Tesla kan forventes at have et højere niveau af hackersikkerhed, så er det også næsten en selvfølgelighed, at de bliver hacket.

Enhver enhed på internet of things, alle opkoblede dimser, kommunikerer i sagens natur over nettet efter en eller anden protokol med en eller anden grad af kryptering. Mange udviklere vil være optaget af at få formålet med opkoblingen til at fungere og mindre optaget af at sikre mod misbrug. Biler er bare en case på en enhed på internet of things, ligesom køleskabet er det.

Forskellen er imidlertid, at bilen er en rullende enhed med et ikke ubetydeligt lager af energi i sig. Der kan anrettes betydelig skade med eller på sådan en enhed.

Har man først en vej ind i bilen, kan man snakke med bilens controllere, som sidder på en eller anden type bus, typisk can.

Motorens styrecomputer, stereoanlægget, alt muligt ekstraudstyr og diverse controllere til bilens bremser, servo og airbags.

Faktisk er det ikke så klart, hvad man kan gøre for at stoppe den suppedas, vi er på vej ud i.

Men hvis jeg havde sådan en bil eller overvejede at købe en, ville jeg først og fremmest forsøge at styre, hvornår den er online.

Dernæst ville jeg være optaget af, om det er sandsynligt, at bilen har noget indbygget hacker-prevention og hvilke begrænsninger, der er lagt for, hvad man kan gøre via et hack.

Endelig vil det være godt, hvis bilen har en ikke-standardiseret protokol, kun til min model, security by obscurity.

Jeg er ikke optimistisk på dette lige i dag. Men det er så også direkte i kølvandet på datatilsynets rapport om et andet alvorligt hack, hvor der heller ikke var tænkt over sikkerheden.

Spørgsmålet er: Hvad skal vi gøre, inden vi bliver oversvømmet af dimser med katastrofalt dårligt gennemtænkt sikkerhed. Løsninger anyone?

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.532, der følger denne blog

%d bloggers like this: