Rejsekortet – nye oplevelser


En af de vigtigste pointer ved digitalisering og nye teknologi er, at domæner, som tilsættes information, som skaber information og hvor information er en væsentlig del af værdien, har det med at udvikle sig meget hurtigt og skabe megen ny nytte for kunderne.

Digitalisering betyder ofte (men selvfølgelig ikke altid) at tung hardware og infrastruktur kan erstattes med software og billig hardware.

Lige netop den pointe fylder med rette meget i teknologidebatten blandt frontløberne for tiden og havde fundet vej til mine tanker forleden, da jeg tvunget af omstændighederne tog et nyt rejsekort i brug.

Processen med at checke ind med et rejsekort er ret naturlig og sker uden synderlig tankevirksomhed.

Når man skal videre fra stationen/bussen, er det en anden historie. Det er let at glemme at checke ud, og netop det skete på min tredje rejse med det nye kort. Jeg nåede at cykle en kilometer før det gik op for mig og jeg måtte vende tilbage til stationen for at checke ud og siden tilbage til turens mål efter at have spildt ti minutter til ære for et chipkort. Specielt er det vigtigt, fordi man ved at Rejsekortet A/S slår hårdt ned på brugere, der glemmer at checke ud. Det er bare ikke i teknologisk godt nok. Udcheck spilder kundernes tid, skaber bøder, dårlig stemning.

Kun offentlige monopoler slipper godt fra at reparere designfejl ved at give kunderne bøder.

Rejsekortet vil nu med apps hjælpe kunderne med at huske checke ud. Dvs. en designfejl repareres nu med en app.

Udcheck må kunne løses smartere. Fx med en udcheck-app til smartphonen. Der kreative IT-folk derude. Lad os høre nogle løsningsforslag.

Men at fysisk infrastruktur kan blive helt eller delvist overflødig, er også en del af pointen i indledningen.

Spørgsmålet er derfor, om NCF-standerne på stationer og i busser, som repræsenterer en stor og dyr infrastruktur, overhovedet er nødvendige i fremtiden. Og om en fremtidig billetløsning kan bruge dem på en eller anden fornuftig måde?

Hvordan ville man bygge verdens enkleste og bedste Rejsekort i dag, hvor smartphones fx er til rådighed?

Bortset fra det rent tekniske, så oplever man som bruger andre og mere politisk betingede mysterier med kortet.

For eksempel en fuldstændig uoverskuelig rabatstruktur.

For eksempel at man som kunde skal vælge et trafikselskab (Arriva tog, DSB, Metroselskabet I/S, Trafikselskabet Movia, Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik A/S) til at administrere en tank-op-aftale.

For eksempel: “Når du opretter en bestilling, findes den ikke på dit rejsekort med det samme”. “Din bestilling skal overføres til dit rejsekort inden 10 dage. Det bliver den automatisk når du rejser* eller lægger dit kort i kortlæseren på en rejsekortautomat”. “Hvis du ikke skal rejse inden for 10 dage, kan du foretage en nulrejse (check ind umiddelbart efterfulgt af check ud).”

Ahvad?? Jeg overfører penge, men kan ikke vide om de er overført før jeg besøger en af de blå standere? Ingen netbutik ville slippe godt fra den slags.

Rejsekortets mystiske rabatstrukturer giver utryghed om billetpriserne. Man kender ikke prisen på en rejse, før man tager den. Check ud er helt overflødigt. Osv.

Undertegnede til kontrollør i S-toget, mens han fumlede med dims til at verficere, om jeg har checket ind på mit rejsekort: “Det er et møgsystem”.

Kontrollør til undertegnede : “Ingen kommentarer”.

Kom nu, unge IT-folk. Hvordan ville I lave det perfekte rejsekort?

Smartphonen lader langsomt op? Skift USB-kabel!


Min mobil for tiden er en Google Nexus 5 (egentlig en LG-telefon, som Google har sat sit fingeraftryk på). Den er der rigtig meget godt at sige om. Men det må blive en anden gang, for der har vist sig et væsentligt problem med telefonen: Opladninger går absurd langsomt.

På mit arbejde tager det typisk fire timer at nå fra 50 pct. til 80 med den originale LG-lader, jeg har købt, så der både er en på jobbet og en hjemme.

Fire timer? Det kan ikke passe. Jeg installerede app’en Currentwidget, som viser hvilken strømstyrke, der aktuelt pumpes ind i telefonen. Typisk viser den nedenstående.

kabel31

Så jo, det kan passe. 31 mA er meget langt fra de 1000, der mindst burde komme fra laderen.

Megen googling senere fik jeg et absurd tip – og jeg må indrømme, at jeg troede det var løgn – men prøv med et andet kabel.

Det gjorde jeg og hvis man skal prøve med et andet, så kan det lige så godt være et dyrt et med det samme. Jeg købte hos www.av-cables.dk et kabel til 100,-

Det er det grå her. Man kan nemt se, at kvaliteten er højere end det originale. Kontakter og selve kablet fremstår pænere og mere solidt.

IMG_20150129_133919

Og hvad siger strømappen så?

kabel741

Så konklusionen er klar: Kablet betyder faktisk noget. Og ladetiden er nu nede omkring én times tid fra næsten tom til næsten fuld.

Onlinemedier i 20 år – nogle bud på læringer og på de kommende år


For nøjagtig 20 år siden, 2. december 1994, åbnede ingenioeren.dk – senere ing.dk. Dermed var Ingeniøren det første danske medie, som gik online på internettet – et reelt stykke pioneerarbejde som resultat af et makkerskab mellem undertegnede og min gode kollega Kurt Westh Nielsen og en reelt visionær direktion på Ingeniøren, som forstod at bakke op om projektet og at undlade at gå i vejen – den type ledelse skal man være ekstremt taknemmelig for, når man møder det.

Men pioneerhistorien kan man læse om mange andre steder, så ikke så meget mere om den her. Dog lige et par “såkalde links”: Den ret herlige præsentationsartikel fra Ingeniøren 2. december 1994. Et galleri over designversioner for ing.dk

Tre andre kategorier af budskaber trænger sig nemlig på denne dag:

For det første, så betød den reelle pioneerånd, at en række unge talenter over årene blev tiltrukket og arbejdede i teamet. Ingen nævnt, ingen glemt. Men kig på CV’erne for tunge folk, der taler på danske onlinekonferencer og laver spændende ting på nettet, mange kan genkendes. Det samme med journalister. Rugekassen var endog meget stærk og trækker lange spor – og vil gøre det længe endnu.

For det andet: Vi arbejdede på en utrolig masse projekter og ideer, også mange, som vi ikke kunne gennemføre, men som senere er blevet store hos andre virksomheder.

For eksempel

  • Webhotel: Ing.dk hostede andre sites i en tidlig fase.
  • Log-analyse: Vi havde et internt projekt for at lære brugeradfærden. Samme tanker ligger i dag bag Google Analytics.
  • Debatforum –> cms: Online læserdebat fra foråret 1995. Systemet skrevet i Perl. Senere blev debatsystemet til det første cms for ing.dk. Idag kan man ikke lave et online site uden et cms.
  • Forsøg på katalogsalg: Krak-model for onlinevarekataloger. Det kørte vi godt nok helt i hegnet.
  • Bannerannoncering tidligt ude.
  • Søgemaskiner: Vi byggede faktisk vores egen smalle søgemaskine. Tænk Google Scholar.
  • Blogs: Ing.dk var allerede i 90’erne ude med pre-blog indholdsformater. Og også med rigtige blogs.

For det tredje nogle linjer om, hvad der kan tænkes at ske for onlinemedier i fremtiden.

Først nogle principper for hvad nettet og digitaliseringen betyder:

  • Transparens: Al (meget) information kan findes online og på sekunder. Det er en markant nyskabelse i forhold til for 20 år siden, hvor research var en helt anden tung affære. Alt kan checkes online, også fakta i avisartikler.
  • Friktion væk: Hvis du ser en artikel hvori en interessant person udtaler sig, så kan du få øjeblikke senere skrive vedkommende en mail. Der er ikke noget med breve, frimærker, adresser og tid. Hvis du vil købe en vaskemaskine billigt fra Jylland: Ingen friktion. Du bestiller den bare.
  • Død businessmodel: Papirmedier levede af at tage sig ekstremt dyrt betalt for at viderebringe annoncer og budskaber fra kilder. Prisen for at formidle, at man har noget til salg, er faldet til nær nul, uanset om man sælger brugte biler eller har et ledigt job. Og hvis man har noget på hjerte, blogger man det bare – som denne tekst. Ingen grund til at vente på en eller anden tung-i-bagdelen redaktion.

Hvor bringer de principper onlinemedier hen til højt uddannede læsere? Lad mig vove pelsen:

  • Nyhedsjournalistik lever fint online. Dygtige nyhedsfolk vil der fortsat være brug for. Journalister har adgang til at ringe til kilder. Den adgang er unik og danner også i fremtiden en basis for journalistik. Intelligent journalistik vil leve.
  • Papiraviser er væk.
  • Online betyder online via stadig mindre enheder og stadig mere avanceret udvælgelse af indhold.
  • Visuel formidling bliver stærkere. Kort. Klar. Effektiv.
  • Tempoet bliver endnu højere og utålmodigheden med mediet endnu kortere.
  • Dybde: Læsere vil efterspørge dybde direkte fra originalkilderne. Begavet præsentation og formidling, direkte fra det dokument eller dokumentation, sagen handler om.
  • Små agile og totalt fokuserede organisationer, som kan leve på en smal økonomi og producere et meget efterspurgt indhold, vinder.
  • Indhold er konge. Form er fint, men hvis du ikke har noget budskab, så bliver al indpakningen hurtigt gennemskuet.
  • Faglighed er konge.

Nu er det her jo en blog. En blog betyder en dagbogsoptegnelse på webben – og er ment som et diskussionsoplæg. Så hvis du kom hertil i teksten har jeg et spørgsmål…: Hvad er DIT bud?

Uber – ingen sjove biler?


Forleden kom (dele-)taxatjenesten Uber til København og selvfølgelig blev der straks ballade, bl.a. med vores eksisterende taxaerhverv. Det skal man ikke blive overrasket over, for balladen er en del af Ubers koncept – skaber god opmærksomhed.

Hvad jeg derimod blev overrasket over, det er, hvad der skete, da jeg forsøgte at melde mig som chauffør – bare for lige at prøve.

Jeg var under inspiration fra rygtemøllen – hvor amerikanere angiveligt fx tilbyder Uber-ture i en Lamborghini. Og man kan køre 1920’er limo med Uber i Manhattan.

Nogle læsere vil vide, at jeg ejer en ikke nær så værdifuld, men ellers sjov gammel Citroën, model gangsterlimousine, som jeg fra tid til anden kører rundt i og kunne tilbyde interesserede et lift i – strictly for sjov.

11 - 1

 

Den bil står naturligvis ikke i Ubers menuer – så jeg skrev lige til dem og spurgte og har fået følgende svar:

“Hej Rolf,

Tak for din henvendelse og interesse for Uber.

På trods af at du bestemt har en smart bil, så godkender vi desværre ikke biler, der er ældre end 2005, hvilket også er grunden til, at du ikke kan finde bilen på listen.

Forsat god weekend.

Mvh.
Uber København”.

Det er lidt ærgerligt. Der er mange veteranbiler derude, som trænger til noget fornuftigt at lave i stedet for bare at hænge på gadehjørnerne. Og andre køretøjer.

Men altså ikke med Uber.

Hvem laver et delebilskoncept for unikke køreoplevelser med f.eks. tandem, sidevogn eller veteranbil?

Armphone? Eyephone? Hvad hedder næste station?


Google glasses ses i bymiljøet og bliver anmeldt i aviser.

Folk går rundt i gaderne og snakker med deres briller. De siger “OK glass” til brillerne og beder om at få vist vejen til nærmeste cafe. De af os, der ikke har fået brillerne endnu, siger “OK Google” til vores telefon og beder om noget lignende.

Snart vil der også være folk, som taler til en dims på deres håndled.

Hvad det vil gøre ved trafiksikkerheden tør jeg ikke spå nærmere om, men vi er i forvejen ved at blive helt gode til at gå med øjnene fæstet på en tingest i stedet for på omgivelserne og der bliver både sms’et og snakket iphone på cykelstier og bag rattet.

Men kigger vi lidt ind på, hvad der drev udviklingen fra bærbare PC’er med wifi til smartphones og tablets, så var det jo ønsket/behovet for at være online i et mere bærbart format. At få adgang til alverdens information uanset hvor man er. At være online på diverse sociale kanaler. Always on.

Moores lov er imidlertid allerede ved at gøre det muligt at lave endnu mindre bærbare enheder, f.eks. armbåndsure og briller.

Samtidig har forståelsen af at information kan forenkles og præsenteres med et minimum af dikkedarer udviklet sig fornemt. Bare tænk på hvordan Google med tjenesten Google Now har udviklet at vise os små kort med informationer. Vejret. Næste møde. Tid til arbejde. Nærmeste cafe.

Opgaven er, i verdens hav af informationer, at udvælge den information, vi har brug for. I den kontekst, vi er i, lige nu. Den vigtige opringning, den vigtige mail, den vigtige aftale, den vigtige chatbesked, den for dig interessante geografiske information. Ud fra om du er på arbejde, har fri, er på tur, vil være i fred. Den virkelige flaskehals er vores interne båndbredde – hvor lidt vores hjerner evner at tage mod og bearbejde på en gang.

Kun et er en ret sikker forudsigelse: Vi er i flyvende fart på vej videre fra smartphones mod det næste. Men hvad mon det næste hedder? Måske en armphone eller en eyephone?

“Netværksalderen” – input til fremtidens arkæologer om nutiden


“Det nye internet” og især “netværksalderen” – lyder et par af de begreber, jeg ved forskellige lejligheder bruger for at forsøge at indramme den tid, vi er i.

Det er forekommer helt sikkert, at eftertiden vil se tilbage på denne tid som en meget forandrende periode. Fremtidens arkæologer vil udgrave en lange strimler af glas og kobber og ikke fatte, hvad der foregik i dem, men de vil også finde rester af kinesisk-fremstillet isenkram over hele jorden, så det må være let at fastslå en tid, hvor der var hidtil uhørt stor samhandel på kloden.

Dateringen er usikker. Jeg sætter starten på netværksalderen til omkring 2002 – idet 11. september 2001 er en dato, mange kan huske og det var nær denne dato, at netværksalderen begyndte. Hvordan arkæologerne vil datere er jeg mere spændt på, men netværksalderen begyndte brat.

11. september 2001 forstod jeg og nogle daværende kolleger på Ingeniørens redaktion nøjagtig, hvordan et nyhedsmedie online skulle fungere, hvordan man gør med vinklinger og bidder af information, der kommer til læserne i en strøm i stedet for i en daglig, gennemtygget klump. Overgangen fra punkformet information til information i flow er en egenskab ved netværksalderen. Nok så væsentligt er overgangen fra at “information findes derude, men er svær at finde” til “information, det googler vi os til”.

Nogle karakteristika ved netværksalderen:

1. Transparens

Eksempler på, hvordan netværksalderens transparens har gjort verden mere gennemsigtig:

  • Information findes og kan søges frem hurtigt vha Google.
  • Selv den smalleste bogtitel udgivet i 50 eksemplarer i Japan kan findes på Amazon.
  • Rapporten om metroens økonomi kan man selv hente, hvis man ikke orker mediernes uddrag. Huspriserne i ens lokalområde er ikke længere noget, kun ejendomsmæglerne har, det har vi alle. Og vi ved også, hvilke mæglere, som er dygtigst til at sælge.
  • Flybilletter kan findes i aggregerede søgemaskiner på tværs af flyselskaber (nyeste kommer fra Google https://www.google.dk/flights/
  • Bilmarkedet er ved at blive gjort gennemsigtigt af Autouncle (læs tidligere blogindlæg).

2. Friktion

Eksempler på, hvordan netværksalderens har gjort friktionen i verden mindre:

  • Bankforretninger, skat og moms ordnes online. Den friktion, der hed køre til posthuset, banken, skrive breve til skat og moms, er væk.
  • Varer kan uden problemer købes online over hele kloden. Friktion med breve er væk.

3. Social samtale dokumenteret i bits og bytes

Alt det, vi i gamle dage skrev i breve og sagde i telefonen, findes nu som bits og bytes i vores mailarkiv og i vores chat-rulle hos Facebook og i Googles hangouts. Meget mere er dokumenteret, faktisk, for vi bruger jo disse kanaler flittigt. Dvs. at vores bagkatalog over handlinger, holdninger, følelser, konflikter og glæder står til rådighed til genfinding i netværksalderen.

Hvor enorm en forandringskraft, netværksalderen rummer, det fatter vi slet ikke endnu, men arkæologerne vil udgrave langt mere end kinesisk isenkram og billige smartphones, de vil se, at hele vores virkelighed forskubbede sig voldsomt i løbet af nogle få år. Det er kun lige begyndt.

(Desværre vil arkæologerne næppe finde tekster som dette ubehjælpsomme forsøg på i nogle få ord og eksempler at indramme en tid – for teksten er sandsynligvis forsvundet i et servercrash, en død disk eller et andet medienedbrud længe inden vi når til udgravningen af serverrummene hos Google og WordPress.)

3D-printere til skolebrug: To konkrete ideer til at redde naturfagene


Der kan tapetseres væg til væg med budskabet om, at vi mangler interesse for naturfagene og at der snart vil opstå et stort hul på ingeniørjobmarkedet, hvori der mangler tusindvis af ingeniøruddannede til at løse fremtidens teknologiske opgaver.

Ingeniørforeningen (hvor jeg bl.a. arbejder, men med noget andet) har derfor sat gang i den yderst relevante kampagne Engineer The Future, som fortjener alle de likes og al den opbakning, den kan få – forøvrigt: se og del videoen.

Noget af debatten udvikler sig til et blame game om, hvis skyld det er, at naturfagene er ved at køre i hegnet. Mens vi aldrig haft mere teknologi om os, vælger færre at tage matematik/fysik/etc på højt niveau i gymnasiet.

Og selvfølgelig må man reflektere. Hvorfor har vi fået denne bruger/kunde-attitude til teknologi i stedet for “det kan jeg da lave bedre selv”-attitude.

Klip!

For en måneds tid siden så jeg City X project udstille ved konferencen Driving Technology i Ingeniørforeningen (og ja, den var jeg rodet ind i). City X arbejder med en ide om at få 3D-printere ind i skolerne. Der er noget helt rigtigt ved den måde, de tænker på, og alligevel manglede jeg måske at se killer-applikationen.

Men i kombination med det indledende falder det mig ind, at teknologi jo er et praktikerfag. Og at noget af det, der er forsvundet fra skolerne, er værkstederne med høvlbænke og sløjd-timer. Og at det jo er nok så meget i de timer, at man rører ved noget, man har lavet, bygger højtalere, slangebøsser og i mit tilfælde elektromotorer og finder ud af, hvordan de gøres gode. Det samme kan siges om kagedej. Og at selve pointen om at teknologi er noget, man laver med hænderne, derved – indirekte – er forsvundet fra agendaen.

Pling! Her er en god case for 3D-printere. Da det nu åbenbart er blevet for farligt at overlade eleverne hamre og save, så kan man vel lade dem 3D-printe ting, som giver en fornemmelse af virkelighed, noget, der kan bygges på og måles på.

3D-printere er det nye sløjd!

Og så er der én tanke mere.

3D-printere printer som bekendt i 3D. Hvilket fag har nytte af det? Matematik! 3D-printere kan visualisere rumlige kurveforme, som det er vanskeligt at tegne eller forstå. X-Y-Z planer kan gøres håndgribelige.

Glæder mig rigtig meget til at se eksemplerne på den slags anvendelser.

Det københavnske startup-miljø – hvor er det? hvordan gør man?


Min dejlige sorte cykel har inden for den seneste måned bragt mig i kontakt med flere af de københavnske start-up miljøer og en række observationer trænger til at blive delt, da de måske kan være interessante for andre også.

For det første: Hvor går man hen for at starte sin kommende verdensvirksomhed baseret på en teknologisk ide?

Det, man kigger efter, er lav husleje (for man har ingen penge), kaffemaskine og andet fundamentalt (mødelokaler til alle de überforsigtige investorer, man skal bruge alt for lang tid sammen med i den kommende tid), og et miljø af startup-virksomheder i samme felt (så man ikke sidder mutters alene og overvejer strategi, pivotering og kan drikke øl med andre for at fejre sejre og fiaskoer).

Min shortliste over særligt interessante steder lyder:

Profilen er ret forskellig, så der er virkelig noget for enhver smag. Nogle mere ingeniøragtige, nogle mere tværgående.

For det næste; en observation: Der er gang i sagerne. Nye dukker op og halvnye dukker ned nærmest hver uge. Virkelig mange er ude at afprøve sig selv og evnen til at starte en bix.

Mit billede er, at virksomheder, der starter i ren btb (ingeniørrådgivning til eksisterende industri) lykkes hurtigt og ret smertefrit. Men iværksætterne kender jo også deres kunder i forvejen. Virksomheder, der udvikler apps har små udgifter og kommer hurtigt frem til at være på markedet og til at lære om kunders behov, men der er langt fra en lille app til en stor bix. Virksomheder, der også vil udvikle hardware står i en sværere situation, da der skal meget mere udstyr til, men også de kan komme igennem, hvis de evner at tænke klart og fokuseret. For alle tre kategorier gælder, at Danmark er for lille en scene, og de, der forstår, hvordan man spiller ud over den lokale scenekant kommer længst.

PS: Et af de allerbedste råd til dig, der overvejer at blive iværksætter hørte jeg for nylig fra Tine Thygesen (bl.a. Everplaces). Det lyder i min tolkning således:

“Du kan let aflive din frygt for at gå på rumpen – du sætter simpelthen 5000,- kr af til at gå fallit for. For de penge starter du en virksomhed, bliver momsregistreret, køber en hjemmeside. Skaber hele rammen. I processen lærer du alt det, der ser svært ud, før du starter. Derefter konstaterer du, at din virksomhed ikke tjener penge. Og derfor lukker du den. Så lærte du også det. Den næste virksomhed bliver meget lettere at have med at gøre, for nu er du ikke bange for at starte længere.”

Sen-anmeldelse: Det, der går galt med smartphones fra Samsung


Normalt er anmeldelser af nye produkter i medier noget, der baserer sig på en kortere “køretur” – f.eks. en uge i en bil. Eller en uge med en smartphone i lommen, hvor anmelderen forsøger at forstå og vurdere hvad der måtte være af nye features i f.eks. en smartphone.

Det kan være godt nok, for hvad det er, men som læser får man af gode grunde ikke de lange og dybe erfaringer. Og det er de lange erfaringer, der i virkeligheden afgøre, hvor godt et produkt er.

Smartphones er relativt ny teknologi og et område, hvor krav og funktioner skifter hurtigt. Af samme årsag forældes de hurtigt.

Men at det går *så* hurtigt, det regnede jeg ikke med. Her kommer derfor nogle opsummerede erfaringer med min Samsung SII, som jeg købte i starten af 2013, især fordi den kørte Android 4 og fordi den er dejlig let i forhold til størrelsen.

Om jeg vil købe den næste smartphone hos Samsung er nok tvivlsomt.

For i løbet af det første år har jeg oplevet:

  • Mat linse på kamera. Det viser sig at linsen er af plast og – surprise – den bliver slidt i løbet af nogle måneder. Forleden skiftede jeg linsen, det er let nok og koster ca. en halvtredser med et kit fra Ebay, og så virker den fint igen. I nogen tid.
  • Hakket kant. Telefonens kabinet ser fint ud når man køber det. Efter et år ligner det skrammel.
  • Mystiske batterifejl: Hop fra halvt opladet til næsten tomt. Se skærmdump længere nede.
  • Memory brugt op telefonen er nu begyndt at melde at funktioner ikke vil virke, for der mangler hukommelse. Man går op jagt efter hukommelsesgnaskeren og slukker på må og få processer og får det løst for en tid. Men så kommer det tilbage.
  • Svag lysstyrke på skærm – kan næsten ikke bruges udendøre, i hvert fald ikke uden skygge.
Samsung SII kan finde på at erklære batteriet tomt, just like that, se selv på grafen.

Samsung SII kan finde på at erklære batteriet tomt, just like that, se selv på grafen.

På den gode side er Android v 4, herunder især tjenesten “Google Nu”/ “Google Now”, som giver forslag til ting, der kan være nyttigt at vide lige her og nu, og dermed en forsmag på en mere robotiseret fremtid med kunstig intelligens til hjælpemiddel for ens økologiske hjerne.

Inden for et halvt års tid bliver jeg nok træt af den. Men hvad skal jeg så købe?

USA lukker for Google-finansieret DNA test


For den teknologiske verden er det her – FDA Tells Google-Backed 23andMe to Halt DNA Test Service – Bloomberg – helt klart ugens vigtigste nyhed.

De amerikanske sundsmyndigheder kræver nu, at det Google-finansierede 23andme, hører op med at sælge den populære gentest, hvor man kan checke sine egne gener for arvelige sygdomme og familieforhold.

FDAs argumentation er bekymring for den offentlige sundhed, fremgår det af FDAs brev til 23andme. Et eksempel lyder:

“For instance, if the BRCA-related risk assessment for breast or ovarian cancer reports a false positive, it could lead a patient to undergo prophylactic surgery, chemoprevention, intensive screening, or other morbidity-inducing actions, while a false negative could result in a failure to recognize an actual risk that may exist.

Fagligt er det selvfølgelig helt i orden, at en myndighed bekymrer sig om at de test og apparater, som er på markedet, virker som de skal og viser sikre informationer.

Det er ikke muligt at vurdere, om FDA har ret i sine bekymringer på det foreliggende grundlag.

Men på et mere principielt niveau har den konflikt været under opmarch længe. En lang række initiativer indenfor helbred og sundhed vil snart ramme samme mur. Det handler om en helt fundamentalt ny forståelse af helbred og sygdom og af retten til at stille diagnoserne og forstå sygdommen.

Siden tidernes morgen har det været troldkvinder, medicinmænd, efterfulgt af munke, læger og forskere, som har stillet diagnoser og anvist behandlinger.

I den virkelighed, vi er på vej ind i, bliver det muligt for privatpersoner at teste sig selv, netop fx egne gener for mulige sygdomme, og få en viden, som ikke engang lægen har mulighed for at have. På samme måde vil blodtryksapparater og i videre forstand apparater, der stiller diagnoser baseret på målinger på kroppen, begynde at dukke op.

Det vil på den ene side åbne mulighed for et helt nyt niveau af viden og behandling. På den anden side vil det givet skabe nye bekymringer hos individer, der ikke er i stand til at tolke testresultater eller tænker kritisk og realistisk om sig selv.

Denne udvikling vil sætte hele den klassiske medicinske verden under pres – og med den myndighederne.

Diskussionen vil reelt rotere om, hvad vi som borgere har ret til at vide om os selv. Om der er viden, vi ikke kan tåle at få?

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.260, der følger denne blog

%d bloggers like this: