Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Cykeltræning med korrekte målinger: Dansk Teknologi på vej til verden


Fremtidens cykler får på et eller andet snarligt tidspunkt i fremtiden en medfødt computer med sensorer, som vil skabe data på, hvordan man træner/tramper. Og hvornår og hvor meget.

(Plus sikkert på mange andre ting, inkl. cyklens position, som måske kan blive relevant som tyverisikring).

I dag er den slags dyrt ekstraudstyr og ikke nødvendigvis præcist.

En dansk startup-virksomhed er i fuld gang med at gøre noget ved det – og er nu så klar med tre stykker elektronik, at en kickstarter-kampagne er lige rundt om næste hjørne, forventeligt omkring 1. august.

Virksomheden hedder Sensivitus (hjemmeside http://sensitivus.com/) og produktet hedder Zwatt. En central udvikler er Rolf Østergaard, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen bl.a. i vores projekt CXT i 2012, hvor vi gik efter at lave fremtidens elektroniske læge-app med sensorer og også at vinde en X-prize. (Det lykkedes så ikke, vi havde ikke ressourcer nok, men det er en anden historie).

De tre stykker Sensivitus-teknologi er hhv. et krank-sæt, en pedalarm og et nav til forreste tandkrans. Til fælles har de sensorerne og elektronikken, men kan altså bygges på cyklen på tre forskellige måder.

Der er sensorer til pedalkraft og pedalrotation. Der er et batteri og der er udlæsning af data vha bluetooth og usb.

Det betyder, at data kan hentes ud og integreres med eksisterende apps og api’er.

Selve ideen har man måske hørt før. Det nye er prisen og nøjagtigheden. Billig. Høj

IMG_20160714_151844

(Rolf Østergaard med testcykel. Bemærk pedalarmen)

Zwatt sensorerne laver så mange og så gode data, at man kan detektere hvilket underlag cyklen kører på (fx brosten) og man kan helt nøjagtigt måle hvor meget foden trykker under hvert tråd – og OM cyklisten også trækker pedalen opad i anden halvdel af omdrejningen.

(Og det er så en interessant nørde-virkelighed, der ligger her. For i den virkelige virkelighed installerer man ikke bare nogle sensorer og en app og så kører det. Der skal laves en utrolig masse filtrering og oprydning før man har noget brugbart. Så en ting er drømmen om internet of things, noget andet er den rodede virkelighed. Denne pointe vil ingeniører værdsætte, mens kunderne og brugerne sikkert fortsat vil tro at alting er let.)

Lige nu handler det for Sensivitus om at få testbrugere nok. Meld dig her.

Dernæst kommer som nævnt kickstarter og forhåbentlig en masse spændende nyheder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: