Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Elendig mobilhardware – det var aldrig gået i Nokias tid


En gang var det vist nok sådan ude på hedengangne Nokia, at ingeniørerne ved møder blev bedt om at kaste med deres mobiler og gerne ramme væggene hårdt. Målet var nemlig at fremstille mobiler, som var så solide, at de kunne overleve et almindelig hårdt liv ude hos brugerne.

Sådan er det som bekendt ikke længere.

Som læsere af denne blog ved, har jeg haft temmelig mange problemer med diverse såkaldte smartphones. De færreste holder ét år. Og da smartphones har det med at koste 2-3000 kr eller mere, kan man faktisk se det som en lejeudgift på mellem 200 og 500 pr. måned for at have adgang til et apparat (som i øvrigt spilder en masse af ens tid, men lad nu det perspektiv ligge til en anden gang).

Generelt kan mine erfaringer opsummeres således:

To Samsung telefoner så pæne ud, men glansen gik hurtigt af og begge døde, da jeg tabte dem og displayet knækkede. Og vurderingen var, at en udskiftning ville blive for dyr ift at telefonerne allerede var “gamle”.

En Google Nexus 5, som ved opgraderingen til Android 5.1 blev totalt ustabil og gik ned i tide og utide (læs tidligere blogindlæg). Dens hardware var faktisk bedre, men telefonen havnede i skuffen pga. Android.

Sony Xperia Z3 Compact. Lækker telefon. Lang batteritid. For meget bloatware som et minus. Meen værst: Tabt en gang, pling, glasset dødt og da Sony bygger touch direkte ind i displayet, bliver telefonen ubrugelig på den mindste revne. Display udskiftet, hvorefter touch kort efter blev ustabilt på områder af skærmen. Ny rep. Touch fungerer. Display popper løst ift. telefonens chassis. Ny rep. Display sidder fast, men ikke som da den var ny. Pt. i skuffen.

I mellemtiden under reparationerne kom Nexus’en frem igen. Og den tilbød upgrade til Android 6. Installerede og pling – telefonen stabil igen.

(Men først da “tryk to gange på off for at tænde kamera” blev slået fra. Telefonen vågnede ofte op med kameraet tændt. Med andre ord er tesen om såkaldt “prel” i knappen bekræftet. Da denne funktion var slået fra, var telefonen pludselig ret god og problemfri). (Og nej, jeg køber ikke hos Proshop igen. Telefonen blev jo af dem dømt våd. Men det faktuelle er, at den fungerer glimrende bortset fra den dårlige off-knap, som man kan leve med).

Så nu er det Xperia’en, der ligger i skuffen.

Iphones har det også med at dø, men i det mindste kan de som regel fungere i en periode selv om glasset er knækket. Til gengæld dræber Apple åbenbart telefonerne, hvis man får dem repareret andetsteds end hos Apple.

Man kunne sagtens lave holdbar hardware – det vil enhver elektronikudvikler kunne bekræfte.

Se nu er området Smartphones jo i voldsom udvikling, så der er en vis rimelighed i at man skal bruge ny hardware lidt hyppigere – indtil vi får mere stabile forhold. Men under ét års levetid for et apparat til mange tusinde kroner, dvs. op til 500 pr. måned for at have et fungerende stykke elektronik i lommen, det er ikke rimeligt.

Og det var aldrig gået i Nokias tid.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: