Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Iphone 11 bliver kvikkere end dig. Hvordan og til hvad udnytter vi det?


Langt om længe er der ved at brede sig en almen forståelse for at teknologi udvikler sig eksponentielt.

Men der er stadig kun pletvis begyndende diskussioner af, hvilke konsekvenser, eksponentiel teknologi har – og hvordan vi skal bruge mulighederne. Og det er de diskussioner, der er de vigtige.

Først når vi har ændret perspektiv fra nødtvunget at acceptere, at teknologi accelererer, til at diskutere mulighederne som dette skaber, kan vi begynde på de handlinger og beslutninger, som skal tages. Dem er vi slet ikke nået til endnu. Bare tænk på det græsselige hadeobjekt, rejsekortet – med en fornuftig forståelse af eksponentiel teknologi, var det kort aldrig kommet, og hvis det var kommet, så var selskabet for længst i gang med de næste udviklingstrin.

Men ok, det er billigt at bare hakke på rejsekortet. Lad os i stedet dvæle ved, hvad eksponentiel udvikling rent faktisk betyder ud fra et konkret eksempel.

Eksemplet henter vi i en blog på Washinton Post. Her spår den ofte superinteressante amerikanske teknologidebattør Vivek Wadwha:

“Within seven years — about when the iPhone 11 is likely to be released — the smartphones in our pockets will be as computationally intelligent as we are. It doesn’t stop there, though.  These devices will continue to advance, exponentially, until they exceed the combined intelligence of the human race. Already, our computers have a big advantage over us: they are connected via the Internet and share information with each other billions of times faster than we can. It is hard to even imagine what becomes possible with these advances and what the implications are.”

Læs resten: “The coming problem of our iPhones being more intelligent than us”.

Jaja, siger skeptikerne. Men Moores lov, som ovenstående forudsigelse bygger på, løber snart tør.

Gør den? Sikker?

“The obvious barrier to a continuation of Moore’s Law is physics itself. Eventually it might not be possible to put so many transistors on a single chip because the chips themselves are so small. Moore’s Intel (NASDAQ: INTC) is now pushing out chips at 14nm. Intel won’t speculate or comment with any certainty on its next steps, but chips made at the 10nm and 7nm process nodes are on the horizon.

But what’s next? Informed watchers of Intel will say that the 10nm chips will start being produced in late 2016 (though it’s far from certain) with 7nm at 2018. 5nm will be in 2020, which then brings us transistors that are even smaller than a DNA strand. Exponential growth can’t go on for much longer, considering how small transistors will be by then. But Intel has a history of proving the naysayers of Moore’s Law wrong. And with nearly infinite resources for R&D, who knows how small the transistors of the future will be?”

Citatet er hentet herfra: Moore’s Law Turns 50, But How Long Will it Last?.

Og efter det, så er der kvantefænomenerne, som man fx kan læse lidt op på i disse fem år gamle artikler fra Intel.

Et fornuftigt gæt er, som jeg gerne tager ansvaret for, er, at de næste fem fordoblinger indenfor Moores lov er meget sikre. Dvs. vi får i hvert fald 32 gange så meget regnekraft og lagerkapacitet i Iphone 11 som vi har i dagens kraftigste smartphones. Samtidig vil den samme type af udvikling betyde, at Iphone 11 vil have et helt katalog af sensorer indbygget. Og kameraet vil have Gopro kvalitet og evner.

Konsekvensen vil være, at Iphone 11 vil kunne tale til os og forstå, hvad vi siger inkl. mumlen og det hele – jf. at Siri og Googles taleforståelse allerede er hæderligt god. Øget med en faktor 32 vil betyde væsentlige forbedringer. På dansk.

Smartphones og tablets har i dag et problem med at være bedre egnede til forbrug end til produktion af indhold. Det er ret godt at læse på en smartphone, men rimelig besværligt at skrive. Når vi når til Iphone 11 vil dette forhold være bedre balanceret. For eksempel vil screencast være meget velfungerende – så dine fremtidige slides i Powerpoint bliver bygget og vist direkte fra telefonen. Telefonen vil have kraft nok til at kunne have en vis kognition – så det er ikke utænkeligt, at den kan give dig råd og feedback om indholdet dine slides. For mange? For meget tekst? For uklart budskab?

Redigering af film vil kunne gøres direkte på telefonen. Og redigering af store datamængder i skyen vil også være til rådighed. Telefonen bliver en klient til big data-tjenester. Du vil kunne redigere DNA på telefonen.

Evnen til kognition vil betyde, at telefonen kan lave visse arbejdsopgaver for dig. Den vil kunne tage sig af at finde og lave aftaler, altså ikke kun mødetidspunkter, men agenda og opfølgning. Det er ikke utænkeligt, at den vil kunne lave kompleks research, for eksempel “hvem er de fem mest interessante meningsdannere og talere inden for embedded software lige nu, hvad optager dem og hvad laver de 26 oktober?” (som er en realistisk opgave, hentet fra min arbejdsmæssige virkelighed).

Sociale tjenester vil med sådan en regnekraft kunne udvikle sig meget. Man kan forestille sig forskellige niveauer af autodeling, prioritering af sociale strømme osv. “Husk at svare på denne besked”, “Fortæl ungerne at”, “Du er alt for involveret i denne ligegyldige debat på Facebook, skal jeg slukke den? Eller vil du hellere have de tre tungeste argumenter og et forslag til en elegant closure/exit?”.

Aggregerede nyheder må snart dukke op. “Grækenlands eurokrise på fire minutter”, “Her er fakta om, hvad Grækenland skylder”, “Her stammer gælden fra”, baseret på dine øjeblikkelige interesser og sat sammen ved at kigge på alle mulige kilder, ala Google News, men også strømme som fx Twitter. (Ja for vi er nogle stykker, der er ved at være trætte af den periodiske, forudsigelige og ofte decideret uinteressante nyhedsoversvømmelse, der for tiden drives af medierne med clickbait-overskrifter og yderst spinkel faktuel substans bag. Nå men det er en anden historie. Men tænk hvis din telefon var virkelig skarp til at sortere i alt det ligegyldige skrammel!). Det samme må ske med underholdning.

VR bliver almindeligt – du vil kunne se gennem telefonen på omgivelserne og få lagt informationer ind over billederne, lidt ala det vi kender fra Yelp, men udvidet til bilreparation, udskiftning af mobilbatteriet og assistance til madlavningen “uh, du skal skrue ned nu”.

Muligheden for at du betjener telefonen vha gestures, ala Google projekt Soli, vil være udviklet. Sciencefiktionfilmenes typiske fremtidsscene: Du blænder et skærmbillede op på væggen og flytter med hænder og fingre rundt på objekter, arbejder på en fysisk måde med dine data – det vil blive en realitet.

Tingesterne vil vide alt muligt om dit helbred. Dit blodtryk, din puls, din kondition, dit daglige kalorieforbrug, om du sover godt og selv om der ikke kan forventes en DNA-scanner indbygget, så kan der meget vel komme basale livsvejleder-funktioner.

Betaling vil være rykket over på mobilen. Der er ikke noget kreditkort. Der vil være mulighed for assistenter til din økonomi.

Mon ikke også det med privatliv vil få en meget tydelig tilstedeværelse i dimsen. I hvilke situationer vil du bede den om at slukke sensorerne? (Og vil den gøre det? ;-) )

Dvs. med Iphone 11-generationen vil du have værktøj til det meste af det daglige liv i dimsen. Og den vil være hurtigere end dig til at tænke og have flere data, end du kan rumme.

Et rejsekort uden kort, betalinger uden kort, PC’en væk fra dit daglige arbejde. SMS’erne væk fra kørslen.

Det er de muligheder, der tegner sig. Spørgsmålet er, hvad vi vil bruge dem til?

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: