Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Exit Nokia, uha for Microsoft


Medarbejderne i Microsoft fik i går denne mail fra deres topchef. Læs den. Det er en af de vigtige. Det er nemlig i den, at Microsoft erkender at Windows Phone er slået fejl og at opkøbet af Nokia var en fejl. Det er rigtig mange penge, 40 mia. kroner, der er røget ud af butikken på den fejl.

Det er let at sidde og være bagklog og bashe på Microsoft, men med det sagt; beslutningerne kommer ikke som en overraskelse. De kommer som en nødvendig konsekvens og muligvis, muligvis, en ny begyndelse.

Lad os starte med to billeder af markedet lige nu, som det afspejles i søgetrends på Google. Først søgninger efter “windows phone”.

windows phone

Det er meget tydeligt, at luften er gået ud af Windows Phone. Det er slet ikke dén udviklingskurve over tid, man skal se, med et produkt, som er på vej op.

Og derefter samme diagram med indsat sammenlingning med “android” (vist i rød) og “iphone” (vist i gul).

windows phone android iphone

 

Som det fremgår, er der en enorm størrelsesforskel på søgninger på de tre typer smartphone. I dette billede ligger Windows Phone fladt ned. Apple er ekstremt dygtige til markedsføring, som man kan se af spidserne i forbindelse med lancering af de nye versioner.

Konklusionen er fuldstændig klar. Windows Phone har overhovedet ikke fat i markedet.

Går vi lidt ned i substansen, så står det rimeligt klart, at en fejlsatsning plus en anden ikke giver en succes tilsammen.

Uden på nogen måde at kende hele billedet, så begik Nokia minimum tre væsentlige fejl:

Nokia lavede i udgangspunktet solide telefoner. Men…

Nokia overså den nu almindeligt anerkendte eksponentielle teknologiudvikling, altså Moores lov igen. Derfor:

  • Forstod selskabet ikke, at fremtidens computer er en telefon. Satsede for lidt og for sent på smartphones. Overså Android.
  • Fejlvurderede touchskærme. Undervurderede deres kvalitet og hvor hurtigt, de er blevet gode.
  • Købte Navteq som leverandør af kort-information, herunder trafikinformation skabt på en meget gammeldags måde. I mellemtiden lavede israelske Waze den logiske basis for indsamling af samme information, nemlig at tilbyde brugere af smartphones en app, som crowdsourcede trafikinformation vha gps’erne i telefonerner.

De tre fejl hos Nokia plus sikkert en hel del mere betød, at selskabet var sat helt af smartphone-vognen, da Microsoft opdagede, at de også var sat af og købte Nokia.

Nokia fik en direktør fra Microsoft, Stephen Elop, lukkede udviklingscenteret i København (what a shame) og er – fast forward til juli 2015 – mere eller mindre klar til skrot.

Vender vi blikket til Microsoft, så er det heller ikke bar sjov, der er i den historie.

I 1980’erne og op gennem 1990’erne var vi mange, der var ret glade for Microsoft. Ganske vist var Windows ikke et helt fantastisk styresystem, men det virkede (det meste af tiden) og blev efterhånden egnet til at køre netværk. Men det har nogle grundliggende skavanker, som det aldrig er kommet af med. Bl.a. den skrækkelige tankegang omkring registreringsdatabasen, som i min personlige optik bare skulle have været skrottet.

Hvad der er sket siden i computerverdenen er ikke småting. Blandt tendenserne er:

  • Open Source tager over. Linux og linux-tankegangen er en stor vinder. Apple og Microsoft er langt mere closed source – og Apple slipper bedst fra det, fordi kvaliteten af softwaren i det mindste er god.
  • Data i skyen er blevet almindeligt. Way back forsøgte bl.a. Microsoft at binde brugerne til deres dataformater i f.eks. Office. Den tanke er også skrækkelig. Data er mine som bruger og der skal være total transparens omkring dem. Jeg vil bestemme, hvor og hvordan jeg tilgår dem. Kollaboration er en del af det, og hvis man ser, hvordan Google Docs og efterhånden også f.eks. Google Photos er blevet aldeles slagkraftige værktøjer, som kører inde fra en browser, så er det ikke mærkeligt, at tanken om en Office-pakke er ved at lugte lidt gammel.
  • Økosystemer er blevet en stærk trend. Apple startede sit med Itunes. Google har Play. Microsofts app-store er ikke oppe at ringe.
  • Ja, det går muligvis fremad med Bing. Men Google er massivt foran, og man må mistænke, at Microsoft stadig ikke forstår det trylleri, Google har skabt omkring en helt enkel søgemaskine.
  • Kampen om at have brugere med logins. Apple har sit apple-ID. Google har udviklet Gmail til en konto med et login og bagvedliggende dashboard. Login er udvidet til at omfatte Chrome, som synkroniserer historik og passwords på tværs af enheder – så man som bruger ikke skal huske på hvilken enhed man fandt hvad. Facebook har også et solidt login. Twitter har. Amazon har, men nok ikke helt så udviklet. Når man har en stor brugerbase med konti, har man adgang til en stor brugerbase og kan tilbyde alt muligt nyt og smart. In contrast, så havde Microft egentlig godt fat med MSN-chat, men valgt at købe og fusionere med Skype. Det kom der noget kluns ud af, og resultatet er, at Microsoft står med en svagere brugerbase end Apple, Google og Facebook. (Nå ja, og Google er forøvrigt godt i gang med at gøre Skype overflødigt vha Hangouts, som gradvist kan mere og med flere. Og Facebooks messenger tilbyder også online telefonsamtaler nu, så … Hvor mon Skype er på vej hen?)
  • Brugerbetjening er på vej ind i et nyt kapitel, hvor den enkelhed, Apple har satset på i 30 år, vinder. Google har forstået det. Microsoft er der ikke helt.
  • AI er på vej op som en hed teknologi. Hvor er Microsoft?

Summen er, at gårdsdagens mail til medarbejderne i Microsoft ikke var overraskende – og med lidt held måske oven i købet skaber basis for noget nyt.

Nu er det jo ikke denne blogger, der skal styre Microsoft videre, så ovenstående er egentlig bare de sædvanlige kommentarer fra os bolværksmatroser.

Men noget, der kunne trække i retning af løsninger for Microsoft er: Get in the wagon med samarbejder, udnyttelse af konkurrenter som Android. Og se at komme foran på nogle velvalgte delområder. Flyt hjørneflagene ud til der hvor fremtiden gror, jf. ovenstående pinde.

Advertisements

6 kommentarer

  1. Det du skriver med at MS skal satste på Android. Faktisk er deres nye office til tabletter først ude på iPad og android devices, og er endnu ikke komme til windows tablets på samme måde.

    Udover det, så et af de helt store issues (som jeg ser det) med MS og deres windows phone var at de ikke satsede på virksomhederne. Det var først fra windows phone 8.1 at der var mulighed for vpn, og endda ikke pptp, som mange virksomheder bruger.

    Udover det, er det vist stadig ikke nemt at få et WP device ind i et windows domain.

    Når man har kigget på deres Lync løsning som glider ret godt ind i en MS infrastruktur er det ærgeligt at en windows telefon ikke gør det på samme måde.

  2. Uh, så er det endnu værre eksekveret, end jeg troede. Det er virkelig synd.

  3. rasmus elmelund nielsen

    Hej Rolf
    Hvis du ser på søgninger efter Baldur cola og sammenligner med søgninger på Coca cola så vil din konklusion også være at Albani bryggeriet bør opgive at lave sodavand?
    Nej vel…mon ikke der er et aspekt af markedsandele inde over og rode?

    Det du her gør er bla. medvirkende til at WP har haft svært ved at finde traction på markedet.. Du står på din kasse på speakers corner, og basher, ekstrapolere og kommer med gisninger omkring et OS du, efter din nederste kommentar at dømme, end ikke har brugt tid eller kræfter på at sætte dig ind i.

    Det er rigtigt at WP7 IKKE supportede VPN, men det er altså historie (prøv DET med en android 2.3) Og at det skulle være vanskeligt at inkorporere i en WP device i en windows virsomheds-struktur er simpelthen vrøvl…. Hvori består problemerne konkret?
    Eller er det ligesom med “App gabet” en selvforstærkende historie folk fortæller hinanden når de skal bekræfte hverandre i at de selv er på det rigtige OS? Jeg kan bare konstatere at der i vores virksomhed ca. en gang i kvartalet kommer en mail fra IT med fix’es og workarounds for de sidste Iphone problemer. Der er på 4 år aldrig kommet en til WP brugerne.

    Problemet er egentligt helt basalt at “bad mouthing” er ved at tage livet af det eneste reelle alternativ til de to store mobil OS’er.
    Og det vel at mærke et OS med en pengetank i ryggen der fremover kunne give os nogle fremragende produkter (som de, trods ovenstående formodninger, allerede HAR gjort med bla. markedets bedste Navigation, markedets bedste kamerare, en af maredets bedste kalender løsninger etc. etc.)

    Tænk over det! MS har brugt utallige milliarder på integrationen af mobile og stationære devices med W8 og nu W10.. Blot for at opgive når de nærmer sig målstregen? naa vel!

    R

    • davsebamse

      Hej Rasmus

      Jeg er selv wp bruger og havde ikke vpn i nogen form i wp8. På min 520 kom det først med wp8.1.

      Må jeg spørge om hvordan du har fået din telefon som et del af domænet?

      Min kommentar går mere på at jeg syntes det er synd at det ikke er mere en del af virksomheden. Det er rigtigt at der er meget synkronisering, men det er over Microsoft sky og ikke til virksomheden.

      Jeg er enig med dig at wp er på mange punkter det bedste mobil os på markedet i dag.

      Mvh

      David

    • Hej Rasmus

      Hvis du kigger på timingen, så er der klart at ms kom for sent ind i kampen. Hvis du kigger på den øverste kurve, så kan du se, at interessen nu ruller baglæns, uanset lille markedsandel eller ej.

      Kigger du så på den anden, så husk lige i sammenhængen, at iOS ikke har den største markedsandel. Alligevel kan Apple skabe et meget stort fodaftryk, det er dygtigt gjort.

      Så at tillægge mig og andre så stor indflydelse, at vi vha bad mouthing kan undergrave Microsofts investering, det er lidt langt ude.

      Jeg tror, man skal kigge langt dybere i mekanismerne i nutidens it-verden og ikke genbruge tidligere taktikker. Der er ved at ske nogle jordskred og Microsoft har svært ved at følge dem.

      Hvis ms skal vinde denne omgang, så skal de komme med noget, som ikke bare er det bedste, men også det, der har den allerstørste oplevede nytte. Det er ca der, der skal søges. For hvad er det bedste?

      Hilsner fra Rolf

  4. Oprydningen/ophørsudsalget fortsætter.

    Nu er Nokias kort solgt til den tyske bilindustri.

    http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/viden/tech/tyske-bilfabrikker-koeber-nokias-kort

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: