Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Digitalisering af energi – et wake-up call til to danske brancher


Lad mig starte med en lille reklame: 30. april har Ingeniørforeningen besøg af Ramez Naam.

Ramez er hus-ekspert i energi på Singularity University og derfra kommer nogle bemærkelsesværdige budskaber. Dels om produktion af energi, dels om forbrug. Retningen er mod mere og billigere energi. Og værktøjet er drevet af dels solceller mm. og dels af digitalisering af hele kæden fra produktion til forbrug. Ramez har baggrund i softwareverdenen, faktisk er en han ”medskyldig”  i Outlook.

Digitalisering af energi? Ja, for nogle år siden var den store diskussion i Danmark om, hvorvidt vi skal have intelligente elmålere. Intelligente elmålere, der kan aflæses af forbrugerne og af energiselskaberne blev set som et redskab til at lære om ens forbrug og til at forenkle aflæsningsproceduren. På sin egen, teknologisk ret primitive måde er det et eksempel på digitalisering af energi.

Men det er oplagt, at en meget mere transparent og langt mere smidig styring af energi på forbrugssiden kan øge effektiviteten, dvs. mindske forbruget. Tænk internet of things – alle lamper og maskiner er online og har et ip-nummer og kan fortælle om tilstand og forbrug. Og på leverandørsiden kan aggregeret viden om forbrug ændre hele smidigheden af produktionen – markedet for energi kan gøres meget mere effektivt og smidigt.

Men der er et wake-up call i dette, nu, og til to danske brancher.

For vi har en meget dygtig energisektor, som overhovedet ikke har fat i det digitale håndtag. Der bliver tænkt i rør, stænger, ledninger og kraftværksdimser og møller og hardware. Den del, der hedder information om energi, den er svær at få øje på.

Vi har en meget dygtig softwaresektor, som har travlt med at lave systemer og apps. Og som kun i meget begrænset omfang har fat i den fysiske verden. (Og når vi forsøger at få software og hardware til at arbejde sammen, så kommer der sommetider et rejsekort ud af det). El-, energi og dermed digitalisering af verdens vigtigste fysiske ressource, det er svært at få øje på.

Arrangementet med Ramez er en chance til at komme i gang. Der er totalt blue ocean forude, men hvor er vores skibe?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: