Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Selvkørende biler – nu strammer det til – lad os sige fem år


Det må være på tide med et hurtigt overblik over, hvad situationen er med selvkørende biler.

Alle ved, at Google har gang i noget, og jeg har tidligere (i 2013) vurderet, at der var nogle bilgenerationer fra det nuværende stade til selvkørende biler.

Tesla fortalte i marts at de kan gøre deres biler selvkørende med en software-opdatering – og denne blog dyrkede emnet. Men allerede i september 2014, havde Tesla lovet fuldt selvkørende biler inden for fem år.

I oktober 2014 demonstrede Audi en tur rundt på Hockenheimring i fuld fart.

Bevæger vi os lidt ned i det mere nørdede, dér hvor den rigtige teknik foregår, så er Audi faktisk en hel del længere end det. Audi har nemlig banket størrelsen af den computer, der skal til for at gøre en bil selvkørende ned, så den kan ligge i en sidelomme i bilen. Og en af de skønne detaljer er, at det sker ved hjælp af en NVDIA-processor.

Så er vi nede i de detaljer, hvor medier normalt ikke gider rapportere, men hvor det vigtige er.

Ud over Tesla, Audi og Google arbejder nemlig mindst tre forskellige af bilindustriens stor-underleverandører på systemer til selvkørende biler.

Bosch som bl.a. giver denne officielle indgang til deres projekter. (Fodnote til IT-nørderne: Se! Bundsolide Bosch bidrager på Github). Lidt forsigtigere end Tesla lover Bosch selvkørende biler inden for ti år.

Continental er måske knapt så kendt, men de slog sig sammen med IBM om selvkørende biler i september sidste år.

Bosch og Continental er værd at lægge mærke til også fordi de råder over nogle af de grundteknologier, selvkørende biler skal bruge, såsom sensorerne.

Endelig er der monsterstore amerikanske Delphi, som lige har kørt en ombygget Audi tværs over USA og bobler af fryd over resultatet.

Hvad fortæller ovenstående til sammen? Jo: Minimum seks store virksomheder med tunge teknologiske færdigheder er i gang – og de lover selvkørende biler senest i 2025.

Ti år.

Det er indenfor levetiden af min nuværende (ikke helt unge bil).

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: