Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Kan forsikringsselskaber medskabe ny sundhedsinnovation?


På det seneste har jeg kigget på fremtidens sundhedsteknologi i et forsøg på både at vise, hvordan formelle strukturer i samfundet står i vejen for fremskridt på området – og er samtidig gået lidt i detaljer med de konkrete teknologier.

diabetesområdet handler det om at få skub i udviklingen af kombinationer af insulinpumper og glukose-sensorer, så patienterne kan få en mere perfekt regulering af insulintilførsel og blodsukkerniveau. Pumper findes og sensorer findes, men fremdriften på at kombinere er lav, så i stedet for at vente, laver forældrehackere deres egne systemer. I dagens udgave af Ingeniøren dyrkes dette emne yderligere.

DNA-profilområdet er der lige kommet en enkelt lille solstråle igennem skydækket – idet amerikanske FDA har tilladt virksomheden 23andme at give deres kunder viden om forekomsten af bestemte gener og en bestemt sygdom – efter at denne adgang har været lukket ned i længere tid.

I begge tilfælde er det formalstrukturer, der standser innovationen. Nemlig godkendelsen af nye sundhedsteknologiske muligheder.

Man kan sige, at det i begge tilfælde handler om risiko, begrænsning af ulykker og en seriøs faglig regulering. En fejlagtig automatisk insulinpumpe kan slå patienter ihjel. En forkert tolkning af DNA-data kan skabe unødig frygt.

Men måske kunne disse risici håndteres mere fornuftigt og med større innovativt udbytte?

I tilfældet diabetes er den langsigtede konsekvens af en dårlig insulinregulering et helt katalog af følgesygdomme; blindhed, amputation, dårlig livskvalitet og tidlig død. Men en fejl i systemet betyder akut risiko.

Langsigtet risiko mod kortsigtet. Og den kortsigtede vinder.

En producent af insulinpumper skal ikke nyde noget af at risikere at slå patienter ihjel. Derfor går ingen rigtig i gang med pumperne.

Men kig lidt mere på, hvem som vinder hvad.

Hvem betaler for den langsigtede risiko? I Danmark er svaret, at det gør samfundet i form af tab af arbejdsevne, tab af livskvalitet, livslange, dyre behandlinger. I andre lande med et forsikringselement i sundhedssystemet, der vil nogle af de langsigtede udgifter skulle betales af forsikringerne.

Det betyder omvendt også, at det gevinsten ved en bedre behandling tilfalder forsikringsbranchen eller samfundet. Det er dér, pengene er.

Derfor kunne man spørge om ikke vi skulle kigge lidt mere på samfundets/forsikringsselskabernes evne til at hjælpe deres borgere/kunder med at mindske risiko gennem teknologisk innovation.

Der skal en anden type risikoforståelse til.

En mere brugernær/borgernær måde at diskutere risiko og indgå i innovation – hvor eksempelvis diabetespatienter kan stå med mere tydelige vurderinger af ny teknologi. ”Hvis du vælger en closed-loop pumpe nu, så kan den risikere at overdosere insulin og det kan være meget farligt. Men hvis du vælger den, så forbedrer du din langsigtede livskvalitet meget”.

Det kræver et generationsskifte hos sundhedsmyndighederne. Og det kræver en anden rammesættelse i det regulatoriske system.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: