Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Sundhedsteknologi foran den eksponentielle kløft – hvornår kommer hoppet?


For en måned siden åbnede FDA den første lille luge på klem for fremtidens personlige helbred ved at tillade, at DNA-profilvirksomheden 23andme kan offentliggøre de første statistisk baserede data for forbindelsen mellem eksistensen af bestemte genmarkører og forekomsten af sygdomme hos et individ, der har fået scannet sit genom hos dem.

Situationen har ellers været den lidt absurde, at de af os, der fik lavet DNA-scanninger inden 25. november 2013, har fri adgang til 23andme’s data om os, mens kunder, der har fået scannet deres DNA efter denne dato, efter dekret fra FDA kun kan bruge data til at undersøge afstamning og familie, men ikke sygdomme.

En af USAs mest interessante teknologidebattører Vivek Wadhwa har fejret nyheden i denne klumme, som dels er kritisk til de amerikanske myndigheders langsommelighed med at acceptere ny teknologi, som f.eks. det at DNA-scanninger kan skabe viden for patienter – men også har en ny advarsel om ejerskabet til fremtidens sundhedsdata.

Det bredere perspektiv kan man let se, hvis man laver en slags gap-analyse:

Teknologien kan stadig mere – ydeevnen i forhold til pris stiger efter en eksponentialkurve. I denne sag f.eks.:

Nye data skabes – for eksempel med personlige scanninger af DNA.

Endnu flere nye data indsamles ved at brugerne selv afleverer information. For eksempel om lidelser og symptomer.

Data kan lagres og behandles – billigt. Pludselig kan man koble forekomsten af bestemte DNA-sekvenser med bestemte symptomer. Man skal selvføgelig huske, at korrelation ikke beviser en årsagssammenhæng (correlation is not causation). Men der kan dannes en basis for nye teser.

Pludselig står vi med en tjeneste som 23andme, som tilbyder en personlig tilbagemelding på mine gener og mine sygdomme. Hvilket ændrer på balancen mellem borger og læger og uundgåeligt vil føre til helt nye måder at opdage og forebygge sygdomme.

Helt personligt oplevede jeg for nogle år siden en læge sige: “Vi skal lige teste, om du har diabetes”. Mit svar var, at “det har jeg ikke – vil du se min DNA-test?” (som viser en ekstremt lav risiko for diabetes), og desuden ved jeg jo (jf hackerbloggen) hvordan diabetessymptomer ser ud. Min læge var fornuftig nok, men insisterede på testen anyway, og den var selvfølgelig negativ.

Gappet er der – mellem de eksponentielt voksende teknologiske muligheder og de lineært tænkte, eksisterende, traditionelle diagnosemetoder, behandlinger og sundhedsorganisationer. Et voksende gap.

Det interessante er således, hvordan det regulatoriske system følger med. Og det er den usikre vej, vi nu kan forvente at se nye skridt taget på, med FDAs nu knapt så stramme greb.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: