Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Diabetes-løsninger – ny biologi og hemmelige hack


Sundhedsområdet bliver et af de kommende års allermest interessante teknologiske områder. For det er et område, der pletvis hænger i håndbremsen til trods for at virkelig store potentialer presser på. Den slags plejer at føre til eksplosioner, når først presset bliver stort nok.

En af pletterne er diabetes type 1 – den insulinkrævende, som man typisk får i en ung alder. Og for at få min motivation på det rene: Jeg har en datter med diabetes type 1. Hun fik sygdommen som lille, for ca 15 år siden, og jeg lovede hende teknologioptimistisk, at der højest ville gå ti år, så havde teknologi løst problemet”. Det løfte holder hun fast på og jeg må erkende, at teknologien ikke har leveret.

Diabetes type 1 skyldes at kroppens insulinproducerende celler (såkaldte betaceller) af en eller anden stadig ret ukendt årsag bliver spist af kroppens eget immunsystem. Hvorefter der ikke dannes insulin, som kroppen har brug for til at omsætte sukker i cellerne. Hvorefter man får højt blodsukker, efterhånden bliver forgiftet og sluttelig kommer af dage.

Siden 1920’erne har behandlingen været at dagligt indgive insulin med sprøjter, senere penne. Oprindelig insulin udvundet fra slagtede dyrs bugspytkirtler, i dag fremstillet via gensplejsede organismer – hvilket fortsat er Novos store forretning.

Den lægefaglige strategi for dosering af insulin har på de 15 år ændret sig fra tidligere tiders helt firkantede regimer: Samme indtag af kulhydrat hver dag, samme spisetider, samme insulinmængder. I ingeniørbegreber hedder det steady state. Og det er muligvis let for en læge at forholde sig til, men det har ikke noget med et levende barns skiftende sult og aktivitet at gøre. Dér er der blødt op og kommet mere fornuft ind.

På de 15 år er insulinpennene også blevet lidt smartere. Blodsukkermåleapparaterne er blevet bedre. Der findes insulinpumper og der findes sensorer til at måle blodsukker i kroppen. Men fjerner man de finere nuancer, er stadet ikke meget bedre end for 15 år siden.

Så hvad kan der ske?

Det handler om at skabe en dynamisk og behovsstyret tilførsel af insulin til kroppen. To løsningsstrategier er i spil, den biologiske og den elektroniske.

Den biologiske:

Dan nogle nye betaceller og anbring dem i kroppen. Rigtig mange undervarianter af dette har været under udvikling. F.eks. at pakke betaceller fra en donor – evt. et donordyr – ind i en passende emballage, en barriere, så udstødelse fra kroppen undgås og kun de nødvendige stoffer kan transporteres ind og ud af cellepakken.

Tanken har været der længe, men successerne er udeblevet.

Dog er der for ganske nylig kommet en rigtig nyhed: Nemlig at det nu er blevet muligt at fremdyrke humane bugspytkirtel-celler i stor skala. Artiklen ”Generation of Functional Human Pancreatic β Cells In Vitro“ er den, man skal læse.

Den elektroniske:

Mange forskellige sensorer til måling af blodsukker findes. De har nogle stabilitetsproblemer og holder kun en begrænset periode, fx dage. Men har dog gradvist bevæget sig i en brugbar retning.

Problemerne ligger i at måle sukker i blodet stabilt nok og præcist nok.

Der findes også en række fornuftige insulinpumper, som via efterhånden ret sofistikerede programmeringer kan dosere og injicere insulin.

Når nu der eksisterer sensorer, der kan måle blodsukker, og der eksisterer elektroniske pumper, hvorfor så ikke koble dem sammen?

Ja her møder vi et af teknologiens lidt mere underlige hjørner. For det er der selvfølgelig nogen, som har gjort. Men i modsætning til så meget andet, der deles i hackerspaces og open source-miljøer, så holder de helt tæt med deres opskrifter. For sker en fejl i programmet, som betyder en større overdosering af insulin, ja så kan det koste bæreren af kombi-apparatet livet – og derefter kan open source-hackeren  se frem til en gedigen erstatningssag på halsen

Derfor holder de tæt. Men de findes, jf ”Diabetes patients hack their own bionic pancreases

Det er der, vi er. Der sker for lidt og jeg kan ikke holde mit løfte til min datter på teknologiens vegne.

Hvordan skal vi komme ud af denne låste situation for diabetes type 1 – og hvor mange andre delområder inden for sundhed lider under parallelle problematikker?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: