Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

USA lukker for Google-finansieret DNA test


For den teknologiske verden er det her – FDA Tells Google-Backed 23andMe to Halt DNA Test Service – Bloomberg – helt klart ugens vigtigste nyhed.

De amerikanske sundsmyndigheder kræver nu, at det Google-finansierede 23andme, hører op med at sælge den populære gentest, hvor man kan checke sine egne gener for arvelige sygdomme og familieforhold.

FDAs argumentation er bekymring for den offentlige sundhed, fremgår det af FDAs brev til 23andme. Et eksempel lyder:

“For instance, if the BRCA-related risk assessment for breast or ovarian cancer reports a false positive, it could lead a patient to undergo prophylactic surgery, chemoprevention, intensive screening, or other morbidity-inducing actions, while a false negative could result in a failure to recognize an actual risk that may exist.

Fagligt er det selvfølgelig helt i orden, at en myndighed bekymrer sig om at de test og apparater, som er på markedet, virker som de skal og viser sikre informationer.

Det er ikke muligt at vurdere, om FDA har ret i sine bekymringer på det foreliggende grundlag.

Men på et mere principielt niveau har den konflikt været under opmarch længe. En lang række initiativer indenfor helbred og sundhed vil snart ramme samme mur. Det handler om en helt fundamentalt ny forståelse af helbred og sygdom og af retten til at stille diagnoserne og forstå sygdommen.

Siden tidernes morgen har det været troldkvinder, medicinmænd, efterfulgt af munke, læger og forskere, som har stillet diagnoser og anvist behandlinger.

I den virkelighed, vi er på vej ind i, bliver det muligt for privatpersoner at teste sig selv, netop fx egne gener for mulige sygdomme, og få en viden, som ikke engang lægen har mulighed for at have. På samme måde vil blodtryksapparater og i videre forstand apparater, der stiller diagnoser baseret på målinger på kroppen, begynde at dukke op.

Det vil på den ene side åbne mulighed for et helt nyt niveau af viden og behandling. På den anden side vil det givet skabe nye bekymringer hos individer, der ikke er i stand til at tolke testresultater eller tænker kritisk og realistisk om sig selv.

Denne udvikling vil sætte hele den klassiske medicinske verden under pres – og med den myndighederne.

Diskussionen vil reelt rotere om, hvad vi som borgere har ret til at vide om os selv. Om der er viden, vi ikke kan tåle at få?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: