Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Det stof ingeniører laves af – direkte fra raketfolkene


De danske raketbyggere har, som mange ved, en blog på Ingeniøren, som udgør selve motoren i projektets offentlige ansigt og den crowdfunding og crowdsourcing, der har løftet projektets økonomi det første lange lange stykke, skrevet af hovedkraft Peter Madsen. Projektet har også en blog på Wired, som skrives af Kristian von Bengtson, projektets anden hovedkraft. Desuden køres på via Facebook og andre sociale kanaler.

Den samlede effekt er massiv interesse for projektet og deraf følgende vækst i finansieringen og igen deraf følgende øgede muligheder for succes med projektet. F.eks. bliver der nu råd til at udvide raketfabrikken med en hal lige ved siden af den oprindelige. Og det ender således med at raketprojektet ikke bare viser vejen til private rumflyvninger, men også viser, som Danmarks største og måske verdens største crowdfundede teknologiske projekt, vejen til en ny fremtid, hvor dem, der faktisk vil, kan udvike epokegørende teknologispring.

Nå, ovenstående var bare for at give lidt baggrundsfacts til dagens link og pointe: HEAT2X_preliminary_analysis_nov2013.pdf.

Rapporten på linket er et skud på, hvordan flyveforholdene bliver for den næste testraket i serien. Det er et afsindig dejligt stykke papir, som udmærker sig ved at være faktamættet og meget, meget konkret. Desuden krystalklart formuleret og overskueligt kort.

Det slog mig ved læsningen, at det er nøjagtigt papirer og data som disse, der i sin tid gjorde mig vild med teknologi. Den teknologiske verden hviler på beregninger, formler og figurer, som sammen med begrænsede ordmængder beskriver en virkelighed, f.eks. som her flyveforholdene for en raket. Teknisk retorik virker sådan – figurer og data skaber billeder.

Linket fortjener at blive delt ud til gymnasielever og alle andre, der vil snuse til rigtig teknologi.

Den slags rapporter kan skabe meget mere opbakning til ingeniørfaget end nok så mange andre initiativer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: