Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Netværksalderen: Sådan startede vi onlines bedste forrretning, jobmarkedet!


jobbaser

14 september 1988 – altså for nær 25 år siden skrev jeg ovenstående på opfordring af daværende redaktionschef ved Ingeniøren Erik Lyngsø-Petersen, som var ankermand for husets “udvikling”. Notatet er for nylig dukket op ud af en væltet bunke papirer og fortjener at blive læst en gang eller to mere.

På daværende tidspunkt var jeg ung nørd med hang til modemer, online-BBS’er og begyndende internet. Og det stod efter nogle test af en online-jobdatabase hos Ingeniørens svenske søstermedie Ny Teknik klart, at jobmarkedet nødvendigvis ville rykke online. Fordelene var jo aldeles ikke til at overse. Ny Teknik – specielt den nævnte Jan – havde brudt muren til online og tænkt rigtigt.

Nu er det 25 år senere, og fortolket med bred blyantstreg er der sket nogenlunde, hvad der blev forudset i notatet. Og jobmarkedet har flyttet sig og der er kommet langt mere transparens omkring stillingerne.

Notatet skvulpede frem og tilbage i nogle år, men Ingeniøren havde hele tiden et øje på de elektroniske muligheder og var blandt andet i 1980’erne aktiv bidragyder på det såkaldte Teledata-system. Derfor var jobmarkedet meget nærliggende at kigge på, da vi udviklede nettjenesten ing.dk i løbet af 1994.

Erik fortæller om situationen, da Ingeniøren begyndte at bringe online-jobs på ing.dk (Danmarks første netmedie, som vi åbnede for læserne i december 1994):

Det startende med at vi hver uge bragte korte resumeer af hver eneste papir-jobannonce på ing.dk allerede fra foråret 1995, som jeg husker det (de første to uger skrev jeg dem selv for at lægge stilen, men så fik jeg en kvik vikar hos et bureau på banen, huske jeg). På det punkt var jeg i øvrigt ret uenig med vores annoncefolk, som mente at det ville genere kunderne at komme på nettet uden at vi spurgte dem (samt at vi ikke skulle vise dem, hvor kort en annoncetekst kunne skrives!).

Der var dog kun én kunde, som brokkede sig, husker jeg, og det var Københavns kommune, der søgte en kemiker og som til deres store overraskelse samme fredag fik forespørgsler fra ingeniører i USA og Japan, som ville have fax’et stillingsopslaget derover – og det gad hende i kommunen, der ringede til mig, virkelig ikke ulejlige sig med … Jeg sagde pænt undskyld! Men den henvendelse var en øjenåbner, som med et slag bekræftede ‘merværdien’ af det globale net for annoncørerne!

Endvidere husker Erik:

Ja, der er løbet ret meget vand i stranden siden da. I 1997 gik jeg ind i forsøget på at etablere et samarbejdet med vores svenske søsterblad Ny Teknik om Jobfinder-projektet – hvor vi ret hurtigt besluttede at at køre for os selv. Fra starten havde jeg dog som det allerførste sikret Ingeniøren rettighederne til navnet Jobfinder i DK.

Og resten er så historie. Stillingsmarkedet er rykket online i det store og hele – ikke kun for Ingeniøren – og er så vidt vides en ret glimrende onlineforretning. Men udviklingen stopper naturligvis ikke.

Så hvad bliver det næste så, hvad skulle der stå i notatet, hvis man blev spurgt i dag? Del dine tanker – det er super spændende og vi er helt klart inde i en ny fase… netværksalderen!

Reklamer

4 kommentarer

  1. Erik Lyngsø-Petersen

    Klip: … (Danmarks første netmedie, som vi åbnede for læserne i december 2004) …:
    Rettelse: vi åbnede faktisk ing.dk i december 1994 (i øvrigt med Kurs Westh Nielsen som DK’s første rigtige webmaster – han skrev også historie!)

    • Gys. Fejl rettet. Tak Erik.

      Ja, Kurt var meget meget central her. Det vender jeg tilbage om.

  2. “Så hvad bliver det næste så, hvad skulle der stå i notatet, hvis man blev spurgt i dag? Del dine tanker – det er super spændende og vi er helt klart inde i en ny fase… netværksalderen!”

    Hmm, muligvis mere brug af virtual reality, der i højere grad inddrager vores sanser.

    Jeg har skrevet noget om et program der hedder Open Cobalt for ca 2,5 år siden, hvor man kan lave en 3D verden: http://wp.larsth.dk/2010/12/18/open-cobalt-3d-gui-ide/
    Jeg vil lige bemærke at man ikke bruger en fremmed server, men har kontrol over alle ting.

    • Tak Lars,

      Det er højest tænkeligt at virtual reality og sanser kommer til at fylde mere.

      Men på jobmarkedet tænker jeg, at de første konkrete forandringer, vi vil se, sker i formidlingen af job, altså via hvilke kanaler. Min fornemmelse er, at linkedin virkelig klapper til bolden om et øjeblik.

      Hvad tror I andre?

      Hilsner fra Rolf

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: