Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Raketter og biler: Livet som styrecomputer


Sapphire skydes mod himlen - lodret - 23 juni 2013

Styresystemet i Copenhagen Suborbitals raket Sapphire har æren for den perfekt lodrette opsendelse 23. juni 2013 (foto hugget hos CS).

Som tilskuer til livestreamingen fra opsendelsen var der ingen tvivl om, at det var en endog særdeles stor triumf. Raketten fløj aldeles smukt.

Det er således en fjer i hatten af de helt store, at Copenhagen Suborbitals nu har en aktivt styret raket. Det har så vidt vides intet privat amatør-raketteam på kloden fløjet med nogensinde før.

Fotos fra projektet har vist de kobberfinner, som sidder i motorens udstødning og flytter lidt på gasserne, så raketten kan styres. Men det er jo ret beset bare noget mekanik.

Det virkelig spændende sker i styrecomputerens algoritme. For den skal i realtid vide, hvor raketten er på vej hen og skal beregne, hvilken korrektion, der er behov for – og gennemføre den.

Nu er Sapphire en lille raket, mens CS’ rigtige raketter bliver nogle langt større rør. Det er faktisk en fordel, set med styrecomputer-øjne, for en stor raket er mere stabil og skal have færre og mindre korrektioner for at flyve lige.

Man kan sammenligne computerens opgave med jobbet for en Bosch-computer i en almindelig bil.

6000 omdrejninger pr minut er 100 i sekundet. Hver cylinder tænder hver anden omgang, dvs. 50 tændinger i sekundet pr. cylinder. Gange fire eller seks eller otte cylindre. Det betyder at styrecomputeren, hvis den skulle tænke for hver tænding, skulle nå et resultat op til 400 gange i sekundet. Men så ofte er der jo ikke brug for at regulere tændingstidspunkt eller blanding for en cylinder. Så i praksis er det rigeligt med 10 beregninger i sekundet og så noget kredsløb til at lave det grove arbejde med affyring af tændrørene.

Pointen: En bilcomputer har ikke særlig travt. Og det behøver en Sapphire-computer heller ikke have. For der skal næppe korrigeres 10 gange i sekundet, gætter jeg på.

Det er algoritmen, der er det interessante i begge tilfælde. Det er hvad og hvordan computeren beregner, der er det spændende og det svære.

Og det er i det lys, at CS’ affyring med succes i første forsøg skal ses. Tænk at have algoritmen i skabet på allerførste flyvning!

Det er i international klasse i enhver forstand.

OG CS’ere… lad os nu få nogle detaljer om algoritmen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: