Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Robotterne har allerede taget over – og vi svælger i materiel velstand


Når vi diskuterer fremtidens produktion, lyder det som om, vi stadig tror på, at fabrikker er noget med mennesker i blåt arbejdstøj – og dermed noget med at lønkonkurrence er den vigtigste årsag til at produktion flytter til løndumpende lande.

Det er det ikke.

Nedenstående graf faldt jeg over forleden dag. Den fortæller helt tydeligt, hvordan det produktive output i USA bare stiger og stiger, mens antallet af beskæftigede falder og falder.

Vi er i en historisk set helt enestående periode, hvor upræcist manuelt arbejde erstattes af maskinelt, ensartet produktion. Det er den virkelige forklaring.

usproduktion

Læs videre om “the phenomenal gains in productivity“.

Og lad os så dvæle et kort øjeblik ved en eftertanke.

Den er, at konsekvensen af ovenstående udvikling er, at fysiske produkter bliver stadig billigere. Vi kan svælge i materielle goder i høj kvalitet, langt mere end nogen som helst nogensinde før i verdenshistorien. Så længe vi har kredsløb, dvs. styr på at genbruge materialer og så længe vi har energi nok til at gøre det, så kan vi bruge og smide væk i et helt utroligt tempo. Materielle goder i kvalitet er ikke længere forbeholdt de rigeste og materielle goder behøver ikke være købt til at holde et evigt liv. Man låner så at sige bare materialernes molekyler – og leverer dem tilbage efter endt brug.

Det er en uhørt tanke, og sikkert meget provokerende for mange.

Advertisements

3 kommentarer

  1. Erik Lyngsø-Petersen

    Hm, den største ‘fysiske udfordring’ bliver jo nok, at finde ‘meningsfuld’ beskæftigelse til den 30-40 pct. af befolkningen, som ellers står ved maskinerne og går i markerne, men som der i fremtiden ikke bliver brug for. Lidt skræmmende …

    • Lige netop det spørgsmål møder jeg konstant. Der er forskellige måder at svare.

      1. Det historiske argument. Der er altid opstået nyt arbejde, når gammelt er forsvundet. Bare tænk på landbrugets effektivisering.

      2. Det dagsaktuelle argument. Brug øjnene. Der er ikke andet end arbejde omkring os. Problematikken er kun, hvem betaler. Men hvis vi bliver mere velhavende fordi de materielle udgifter falder, så har vi i princippet bedre råd til at betale for de andre opgaver.

      3. Det romantiske argument. Man kan arbejde mindre og stadig leve godt. Er det ikke herligt? Next question please! :-)

  2. Erik Lyngsø-Petersen

    Jeg vil nødig virke pessimistisk, men hvis du har ret i, at klodens befolkning ender med at låne molekylerne af robotterne i en evigt kredsløb, så bør vi – i erindring om de samfundsmæssige konsekvenser af tidligere industrielle revolutioner – begynde at bekymre os for de menneskelige omkostningerne ved samfundets tilpasning til de nye teknologiske muligheder. Og med det herskende paradigme om evig økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløshed som højeste mål bliver det vist ikke så ligetil. Jeg gætter på, at alle denne verdens Margrethe Vestagere og Bjarne Corydon’er vil sætte de arbejdsløse til at konkurrere robotterne ud i stedet for at finde veje til fordele arbejdet og velstanden, som du foreslår i pind #2.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: