Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Let me talk to someone senior


Ældrebyrden. Seniorordninger.

To ord i sproget, i en hel klasse af ord, som trænger til at blive redefineret, fordi de ikke kan tåle realiteternes lys.

I tidernes morgen var en senior et menneske med flere striber på skulderen, større beslutningskompetence og frem for alt større viden og erfaring. Når man kom til at tale med virksomhedens seniorsælger, seniorservicemand eller seniorudvikler, så var det de tunge folk, man havde fat i.

Og ældrebyrden???

Please.

Vi er i en virkelighed, hvor mange 63-årige overvejer hvilken ny virksomhed, de vil starte. Hvor fuldstændig sunde og raske mennesker smutter ud af arbejdsmarkedet og holder fri uden at bidrage produktivt de næste 30 år.

Vi er på vej ind i virkelighed, hvor de 30 år måske bliver til 40 eller 50.

Folk, der arbejder med og forsker i livsforlængelse forudser, at vi er tæt ved det punkt, hvor mange mennesker vil leve mere end ét år længere for hvert år de bliver ældre.

Evigt liv bliver det selvfølgelig ikke til, men vi er nødt til at komme ud af den der med, at et menneske på 50 er forbi sin bedste alder og en 63-årig er på vej ind i ældrebyrden.

Sproget må ændres.

Senior må geninstalleres som det, det betyder: En der er erfaren.

Advertisements

8 kommentarer

  1. Du har fat i noget helt centralt om vores opfattelse af at blive ældre. Pensionsselskaberne forsøger at sælge os drømmen om en passiv luksustilværelse, men er i virkeligheden primært ude på at få klørene i vores lønkroner. Og sundhedssektoren glemmer, at forudsætninen for en god alderdom er fysisk og mental sundhed og velvære. Vi trænger til et paradigmeskift i forhold til det at blive ældre – men så ligger der til gengæld en en stor gevinst og venter, som jeg har skrevet om her:
    http://cykelrepublikken.dk/at-cykle-er-at-leve-forlaenger-det-gode-liv/

    • Tak kommentar og link Ole.

      Mange i fremtiden vil arbejde mindst til de bliver 75.

  2. Medierne skaber sproget. På den vis skal din ønskede geninstallering af senior nok få en hjælpende hånd. I hvert at dømme ud fra brugen af senior for at profilere visse aviser og tv-stationers ansatte. Her bliver betegnelsen jo nærmest kastet i grams. Seniorreporter, seniorkorrespondent etc. Betydningen her jo er positiv nok og synonym med “erfaren”. Et andet problem er så, at det virker til, at nogle medier titulerer medarbejdere med senior-titlen allerede efter to års virke…

    • Uh-oh Mads – så kan vi vist godt forudse, at når medierne er færdige med at forny seniorordet, så er det så fortærsket, at vi har kvalme. Så bliver senior til dagens joke.

  3. Jon Petersen

    “Mange mennesker vil leve mere end ét år længere for hvert år de bliver ældre.”

    Hvordan kan det mon hænge sammen, rent matematisk?

    :-)

    Jon

    • Lidt misvisende bruger nogle amerikanere begrebet “escape velocity” i denne forbindelse.

      Men ja, det er lidt broget, matematisk set.

  4. Peter Mulvany

    Jeg kendte engang et callcenter, hvor seniorkonsulenterne var 25 år gamle og fik 115 kroner i timen. Det lyder ikke af meget, men de var ganske meget ældre og mere vellønnede end juniorerne.

    • Hæ… Fint eksempel på at “Senior” ikke betyder “pensionsmoden”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: