Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Toyotas grundige gulvtæppe-udfejning


Yderligere 150.000 Toyotaer (Lexus’er) skal nu en tur rundt om forhandleren for at få checket at gulvtæppet ikke kan klemme speederen fast.

Det er så ved at være de sidste rester af den famøse sag, hvor Toyota i USA blev beskyldt for un-intended, sudden acceleration – altså at bilerne helt af sig selv gav gas og kørte amok.

Det hele startede som bekendt med en grum sag, hvor en familie kørte galt i en bil lånt hos en forhandler.

Derefter tog sagen fart, advokater lugtede blod og der var ingen ende på beskyldningerne mod Toyota for nærmest forsætligt at sætte kundernes liv på spil.

En uafhængig rapport forfattet på et universitet, dokumenterede tilsyneladende, at der er problemer med Toyotas software i bilcomputerne, fordi den ikke genkender en situation med fejlsignaler fra speederen.

Den amerikanske trafikminister Ray LaHood tog stærkt afstand fra Toyota og gav udtryk for at Toyota-ejere bør stille bilen i garage med det samme.

Timingen for sagen: Samtidig med at den amerikanske bilindustri lå totalt i rygende ruiner. Enhver beskyldning mod amerikanerne for at skyde på Toyota for at beskytte deres hjemlige GM er naturligvis helt hen i vejret.

Men så blev Toyota kigget grundigt igennem og frikendt og frikendt. Bemærk den fabelagtige håndbremsevending af minister Ray LaHood, som er en genlæsning værd.

Men løber vi igen op til nutiden, har sikkert de fleste med undtagelse af Toyota, glemt sagen. I overensstemmelse med lean-metoden er det helt sikkert, at Toyotas chefer har været ude at se på kundernes ønsker i USA og konkluderet, at endnu flere gulvtæpper må ses efter. Derfor dette seneste recall.

Stort set var sagen en storm i et glas vand. Meen… 1) gulvtæppefejl er farlige. 2) Biler bør have en uafhængig og intuitiv stopknap, som virker selv for førere, der ikke kender den konkrete model. 3) Sikkerhedscheck af bilsoftware har stadig nogle huller i form af manglende standardmetoder.

Reklamer

1 kommentar

  1. Henrik

    Kender det godt – har selv engang haft problemer med en gulvmåtte, der tit klemte speederen fast. Det var i en Polo. :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: