Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

DNA-compiler: Så kom værktøjet til effektiv hjemmehackning af gener


Nyheden om, at den første alphaudgave af en rigtig DNA-compiler nu kan downloades frit, ramte min indbakke forleden.

Det er en af den slags nyheder, som man længe har fornemmet bare måtte dukke op, og som nu er der. Og som fylder en med både nysgerrighed, lyst til at pille og nogle gys.

Fordi … Mine damer og herrer, kære læsere … :

Nyheden gør det endnu mere enkelt at lave sine egne mikroorganismer derhjemme, omtrent så enkelt som det er at konstruere en legeby af legoklodser.

Man tager nogle bakterier. Skriver sit eget DNA. Bestiller DNA-strengene pr. postordre. Sætter dem i bakterierne, dyrker og vipti-vupti… bakterierne producerer, hvad man nu ønsker de skal.

Eksempel: Man kan lave sin egen antidepressive medcin. For en hurtig visuel forklaring på vejen fra yoghurt til egenproduceret morgenmad med antidepressivet prozac (aka fluoxetin), se denne video – hvor man i forbifarten også lige får antydning af, hvordan man kan hacke mavebakterier i duer, så duelort bliver til sæbe! Så enkelt er det faktisk ved at blive.

Processen med at skrive DNA’et består i at sætte DNA-sekvenser sammen og skabe de ønskede genetiske egenskaber. På hjemmesider som Partsregistry henter man mange af de kodestumper, man har brug for. Fuldstændig som en open source programmør ville hente nogle programstumper til sit computerprogram. Det er højinteressant at bladre på dette gen-site.

Det, der nu er kommet, er så en compiler som forenkler arbejdet med at samle de forskellige DNA-sekvenser til et nyt niveau af brugervenlighed. Igen helt parallelt til compilerbegrebet, som man kender fra softwareverdenen.

Compileren kan hentes her.

Nu er gener jo ikke software. Der er ikke den samme kausalitet mellem DNA-kode og cellekonsekvens, som der er mellem en programkode og en processorbegivenhed. Så sammenligningen har sine begrænsninger.

Men lad mig vove en spådom: Når budskabet om forenklet, fri adgang til genhackning siver ind i de politiske processer, så kommer der en bunke advarende pegefingre, regler og ønsker om kontrol. For hvis man kan hacke sin yoghurt til at lave antidepressiv medicin, så kan man jo også lave alt muligt andet, herunder langt grimmere sager. Det vil så være den klassiske konflikt om teknologi genindspillet for 117.000’ende gang. Stenaldermedier advarede givetvist kraftigt mod de alvorlige risici ved stenøkser og de fokuserede næppe på alt det gode, inkl. brænde til hytterne, som blev lettere qua adgangen til økser. På samme måde her.

Men i stedet for at sætte verden i stå, paralyseret af risikobetragtninger, så vil det her som altid med teknologi, også blive mest et gode.

Derfor: Velkommen til en ny verden, hvor adgangen til at hacke DNA er demokratiseret og ikke længere er forbeholdt folk med adgang til dyre laboratoriefaciliteter.

Advertisements

3 kommentarer

  1. Lars Bjerregaard

    Hej RAC

    Mit respons til denne nyhed er et bekymret hmm…… (med panderynker).

    Tag ikke fejl; teknologen i mig synes det er vildt fedt, og totalt spændende. Det åbner op for en verden af muligheder. Den del af mig, der kender lidt til menneskeheden i dag, bliver derimod temmeligt bekymret.

    Jeg stiller lige et retorisk (men ikke særligt retorisk) spørgsmål: Er/var menneskeheden (os) parat til atombomben? Eller GMO? Mit eget svar er: Nej

    Vi har overlevet, ja, men som enhver student af historien vil vide, har det flere gange været mere pga. held end forstand.

    Ikke per definition fordi de teknologier er inkarneret ondskab i sig selv; de er bare værktøjer til at opnå noget. Men fordi de kræver et topmål af ansvarlighed. Der er en *grund* til, at vi normalt ikke giver vores teenagesøn lov til at lege med atomteknologi, eller gen-manipulation. Tingene skal passe sammen. Nogen ting er bare for farlige, før modtageren er parat til at håndtere dem ansvarligt. Potentialet for destruktion går hånd i hånd med det krævede mål af ansvarlighed.

    Jeg mener *ikke* at vi er parate til (i dag, måske i fremtiden) at håndtere denne teknologi ansvarligt. Derfor gør det mig bekymret.

    • Hej Lars

      Mange må have som dig.

      Men der er elementer af hønen-ægget i denne problematik.

      Hvis du eller jeg for fem eller ti år siden havde skrevet, at 2012 kom denne teknologi på gaden, så var vi blevet grinet ud – eller der ville blive skrevet sci-fi dystopier.

      Så jeg hælder til at visdommen, der skal hindre katastroferne, kommer hånd i hånd med teknologien. Hønen og ægget.

      Gammeldags teknologivurdering er reaktionær og reaktiv. Det er ude af proportion med udfordringerne.

      Så jeg ville virkelig gerne se forslag til en 2012-moderne måde at regulere og reagere på denne type teknologi. I stedet for f.eks. den utroligt grovkornede GMO-politik, der bare slog hele feltet ihjel, så vi nu ikke engang har den positive forskning.

      Hvordan regulerer vi begavet?

      • Lars Bjerregaard

        Jeg er sådan set enig i det du siger, ang. visdom og teknologi. Desværre er det ikke det samme som ansvarlighed. Ansvarlighed følger bla. af god moral, hvilket man ikke kan regulere sig til. Se bla. vores (på 4. år) kørende finanskrise – husk på hvordan den startede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: