Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Tillykke med teknologispringet til raketdrengene på Holmen


Sammen med 1000-1200 andre så jeg i går ved 19-tiden afprøvningen af Copenhagen Suborbitals væskemotor TM65 via støtteforeningen raketvennernes livestream.

På en måde er sådan en motor et gigantisk oliefyr.

Så vidt jeg kunne se på billedstrømmen, brændte motoren nydeligt. Kommentarerne på lydsporet talte om en infernalsk larm, men det, der kom hørbart igennem var umiddelbart en ret blød lyd.

Omverdenen vil næppe forstå, hvor stor en bedrift, det er at teste sådan en motor. I ikke-indviedes øjne er det vel bare ”just another rocket at the crazy guys in their garage”.

Men det er en undervurdering.

Det er jo en helt anden motor end Peter og Co’s tidligere hybridkonstruktioner. I stedet for at køre på stearin eller gummi, kører TM65 på ethanol. Sprit. I stedet for at brænde et udhulet stearinlys af indefra ved at sende ilt igennem, skal der nu pumpes brændstof ind undervejes.

Hybridmotorerne på gummi havde en helt tydelig tendens til at pulsere. Dvs. at flammen er ustabil med en eller anden lav frekvens 6-8 hertz. Det er præcis i det område at menneskekropppens egenfrekvenser ligger, så i bemandet udgave vil en raket med pulserende motor give piloten seriøst hoppende øjne eller lignende.

Derfor væskemotoren, hvor pulsproblematikken er en helt anden – hvis den overhovedet er der.

Men væskemotorer er altså en helt anden teknologi. Med helt andre udfordringer og risici.

Den korte udgave er derfor: Raketdrengene har nu vist, at de kan bygge en fuldskala væskemotor, der fungerer. Det er et generationsskifte i teknologi, de har vist, at de evner. Det er ingen ringe gerning, som man ville sige på jysk.

I betragtning af at de bare har boet et nogle få år i et blikskur ude på holmen, forsynet med smedejern og svejsemaskiner og en drejebænk, er det faktisk helt utroligt. Ingen dansk virksomhed ville være nået dertil så hurtigt med så få ressourcer. Heller ingen tysk.

Hatten må af.

Tillykke.

Advertisements

1 kommentar

  1. Søren Lund

    Tillykke herfra også! ;-)

    Fulgte samme livestream, og jeg er helt enig, resultatet er formidabelt. Effekten nåede ca 70% af maksimalt beregnet effekt, hvilket justeres ved at øge hullerne i diffuseren (det “bruserhoved” der spreder brændstoffet ind i brændingskammeret).

    Udover de tilsyneladende helt fraværende oscillationer, ser jeg en anden klar fordel. Det er nemlig muligt at ophænge den relativt lille del af motoren, der udgør brændkammer og dyse, i et hængslet ophæng, således at raketten kan styres ved at regulere vinklen på denne enhed, nærmest som man styrer en båd med påhængsmotor.

    Dermed slipper man for at stikke finner direkte ind i flammen, a la Scud-missiler, for at ændre thrust-vinklen.

    Angående din afsluttende bemærkning, er det værd at nævne Space-X’ milliard-dyre Falcon-9 raket, som forsøgtes opsendt dagen før.

    Som det forløb, ledtes alle tanker jo hen på en berømt hårtørrer fra Føtex. ;-)

    Måske har de haft kikkerten lidt for langt nede i Peter Madsens gamle skitseblokke. ;-)

    Mvh, Søren Lund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: