Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Invitation: Design og teknologi sammen om Quantified Self


Bølgen af selvmåling – pt. i form af løbeure, skridttællere, wifi-enablede badevægte, deling af løberuter på Facebook, madapplikationer, der crowdsourcer kalorierne på ens tallerken, før man spiser dem og soveapplikationer, der logger ens natlige rolighed eller mangel på samme – ruller. Quantified Self hedder bølgen.

Data om ens personlige liv er spændende og optager mange af os. Nogle gør det simpelthen fordi, det er en mulighed. For andre er løftet, at ved at måle på os selv, kan vi lære noget, som kan hjælpe os med at leve længere, gladere, sundere, mindre stresset.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at der er betydelige forretningsmuligheder i området. Hvordan kan producenter af varer for eksempel udnytte at deres kunder måler deres forbrug? Kan det tænkes at fremtidens fødevaremballage snakker med via rfid? Kan det tænkes at køkkenvægten får nye evner? Ovnen? Tallerknerne? Fjernsynet?

Sammen med Dansk Designcenter har undertegnede haft fornøjelsen at skrue et program til en inspirationsdag sammen. Vi har inviteret nogle af Danmarks allerbedste folk, som til vor glæde har sagt ja til at stille op og fortælle om teknologier og designmuligheder i området. Samt om, hvad der sker med Quantified-bevægelsen og om forholdene omkring ens personlige data. Det er et godt program!

På programmet er: Anders Høgh Nissen, radiovært, P1 Harddisken, Mads Rydahl, Activities, Martin von Haller Grønbæk – IT advokat, BvHD, Anja Boisen, professor DTU – Nanotech, Mikal Hallstrup, Chief Visionary Officer, Cofounding Partner, Designit. Efter programmet er der network meetup for et nyt dansk QS-netværk.

Inspirationsdagen er torsdag d. 14 juni fra kl. 13

Derfor er dette blogindlæg en invitation. Mød op, lad os blande teknologifagligheder med designfagligheder og skabe noget helt nyt.

Tilmelding sker via ddc.dk.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: