Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

De faktiske forhold i jernindustrien


Hvad skal Danmark leve af? Hvad skal USA leve af? Tyskland? Sverige? Europa? ”Uhhh vi får bank af kineserne”.

Det er vist den almindelige sindstilstand herhjemme lige nu. Og i USA, hvor man ærgrer og undrer sig over at Apple får fremstillet deres iPhones i Kina.

En ting er ret sikkert. Vi skal ikke leve af det, vi plejede at leve af. Volumenproduktion – som vi kendte den – tilhører fortiden i vores*) ende af verden.

*) Europa (med, muligvis uden Tyskland, read on).

Som ovenstående link fortæller, er det nøjagtig den samme debat, som foregår over det hele. Også i USA.

Amerikanerne tænker som os i midler til at kæmpe produktionen tilbage til USA. EE Times udpeger fleksible produktionssystemer som muligheden.

I den offentlige debat vinkles der nedladende på konkurrencen fra slavelignende forhold i Kina. Det er en umoden, faktisk arrogant, måde at anskue problematikken på i et land, der er ved at udvikle sig helt enormt.

Problemet er for produktion i vores ende af verden stikker langt dybere end, hvad kan tilskrives forbigående billige lønninger i Kina og kan ikke ændres med nogle fleksible produktionsmetoder. Mens vi har haft travlt med at prise vidensamfundet og med at se ned på produktion og derfor ikke udvikle den side, men bare tænke i arbejdsfordeling til Kina, er der sket noget.

Her når vi frem til dagens bøf på bordet:

Spørger man danske produktionseksperter – og det havde jeg anledning til forleden – så vurderer de, at produktionen af især elektronikprodukter*) i Europa i større voluminer tilhører fortiden.

*) defineret som noget, der indeholder elektronik, mekanik osv. helt op til, evt. over bil-størrelse.

Hvad er forskellene? De konkrete argumenter lyder sådan her:

  • Markup (prisen) på komponenter er større i Europa end i Kina. Den samme komponent koster simpelthen mere hér end dér.
  • Time to market er langt hurtigere via Kina. Produktion kan etableres nærmest i løbet af uger. Vi er overhovedet ikke i stand til at matche dynamikken og handlekraften i Kina. Kinesiske gigantvirksomheder er bygget op på under 20 år.
  • Produktionsteknologier: Der er teknologier, som slet ikke findes til massefremstilling i Europa længere. Vi har hverken maskinerne eller kompetencerne længere. Det punkt blev passeret engang i midten af første årti i dette årtusinde. (Netop med undtagelse af de ekstremt dygtige tyskere, som har i blodet at man kun kan forblive dygtige ved at arbejde på det hele tiden.)
  • Kinesiske virksomheder tilbyder totalleverancer. Hele fremstillingen af produktet kan håndteres af en virksomhed – alle processer, alle delelementer. Dvs. man kan forhandle pris, kvalitet, tid med én og så kører det.

Konklusion:

Der er ingen pointe i at forsøge at ro mod strømmen med gammeldags europæisk standardproduktion. Verden ER forandret. Det gælder om, at vi redefinerer os selv, hvad vi gør og hvad vi bygger ovenpå selve produkterne. Måske ligger der nogle opportunities i helt nye produktionsfelter – f.eks. nanoteknologi.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: