Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Nokia-folkenes frisatte energi; Silicon Valley i Sydhavnen


Når en virksomhed eller stor afdeling lukker, skaber det selvfølelig stor usikkerhed blandt alle de medarbejdere, der skal ud at lave noget andet. Fuldt forståeligt. Heldigvis viser al erfaring, at folk kommer videre.

Samtidig sker der ofte det, at de mange kompetencer, som har befundet sig bag høje mure, sættes fri og at den frisatte energi kan skabe nye sejre.

Det sidste bliver med sandsynlighed tilfældet med de 1000 ansatte fra Nokias udviklingsafdeling i Københavns Sydhavn. 1000 højt kompetente folk, ingeniører / andre uddannelser; sådan en flok kan skabe hvad som helst. De kunne sende raketter til Månen, hvis det var målet.

Nokia gør åbenlyst store anstrengelser for, at denne energi også i praksis bliver sat fri og kommer til at udfolde sig konstruktivt. Afviklingen af udviklingsafdelingen gøres på den dyre måde. God tid, mange ressourcer sat på, virkelig gode forhold for de ansatte.

Helt konkret har Nokia et såkaldt ”Bridge Program”, hvor de ansatte bevæger sig (også fysisk) gennem et broprojekt, hvor de afklarer, hvad de skal nu. Starte ny virksomhed? Søge arbejde i andre Nokiaafdelinger? Søge andre virksomheder? Osv.

Besøger man Nokia, kan man se denne bro helt fysisk. På en tavle hænger miniportrætter af alle Nokia-medarbejderne, der er på vej videre. På en anden hænger portrætter af de medarbejdere, der er videre. Ca. 1/3 ser ud til at være gået over broen fra tavle x til tavle y.

Forleden talte jeg med Peter Ib, der leder Nokias Bridge Program, og med Jens Raarup, direktør, chef for Nokias hardwareudvikling. Peter Ib gav følgende konkrete tal:

”Af vores 1000 ansatte er omkring 600 færdige med deres Nokia-opgaver. Af de 600 er knap 370 videre til en ny fremtid, størstedelen i nyt fast job, ca 50 til andre Nokia-afdelinger.”

Han tilføjer ”…og så har vi mere end 30 aktive startups.”

De 30 nye små virksomheder består lige nu af meget lidt – måske bare af et skrivebord og et printet navneskilt med logo. Nogle er grupperet omkring startup bootcamp og er lidt længere. Nogle har været gennem Udenrigsministeriets Innovation Center i Silicon Valley for at finde funding i USA.

Alene logoerne i sig selv fortæller, at der er tale om engineering. Det er virksomheder med et teknologisk sigte, skabt af folk med teknologiske kompetencer. Der kan ses alt fra højt specialiserede ydelser business-to-business inden for små, smalle nicher til forbrugerprodukter på vej.

Virksomhederne får rådgivning fra Nokia, f.eks. om deres strategi. For nogle ingeniører er strategi og taktik måske nye discipliner – og sikkert også salg og kommunikation. Men det hører til at blive sin egen virksomhed, så det må læres eller købes hos andre.

Det er for tidligt at gøre sig alt for klog på de 30 virksomheders fremtidsmuligheder. Men når man lægger til, at alle Aalborg Universitets *) sjællandske aktiviteter flytter ind, så er der ingen tvivl om, at et nyt Silicon Valley-agtigt miljø er ved at opstå.

*) Hvad der sker dér, vender vi tilbage til.

(Og ja, det mangler stadig at nogle investor-virksomheder slår boden op i de fine omgivelser).

PS, Der ER kommet varme på receptionen igen ude hos Nokia i Sydhavnen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: