Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

GMO: Pausen, der fastholdt os på sprøjtegift


Og hvad er så dette?

Ja det er jo umiddelbart meget let at se, ikke sandt? Det er laboratorieprøver af maltbyg og majs til ølbrygning, dateret september 1999.

Men…

September 1999? Hmmm… Det er jo kort efter juni 1999. EU, GMO, moratorium, Svend Auken. Den berømte tænkepause for gensplejsede afgrøder i EU.

Majs? Hmmm… Prøven blev udleveret til undertegnede ledsaget af budskabet om, at “det her er sidste batch majs, vi tør bruge” (og indgår i min samling af “artefakter”).

(I “Brygget af malt, råfrugt og humle” var majs den midterste ingrediens).

Carlsberg var ganske enkelt rædselsslagen for risikoen for at nogen skulle DNA-checke øllet og finde spor af gensplejset majs. NOAH havde fat i krebsen på markedet og kun Bugles turde stå ved, at de brugte GMO-ingredienser. Gode bekendte havde derfor en fin lille bix kørende en periode på at gmo-teste alt muligt til glæde for nervøse forbrugere.

Et GMO-fund var en notorisk god historie. Så hos producenterne blev der ledt efter luske-splejsede bønner i hvert eneste batch.

Argumentationen imod GMO var den væmmelige, grimme altoverskyggende “risiko”. Vi ved ikke, hvad der sker. Kan nogen måske garantere at risikoen ikke findes? Hvad? Nå…! Desuden var der den onde kapital, som jo ville tjene penge på for eksempel at sælge majsfrø med indbygget resistens mod sprøjtemidlet roundup og da frøene samtidig kunne være sterile, var der lagt op til et vendor lock-in. Bønderne ville komme i lommen på de multinationale selskaber. Endelig var der frygten for, hvad monokulturer – at der kun gror majs, intet andet, på de konkrete jordlodder – ville gøre ved “naturen”.

På plussiden blev der som altid i denne type slagsmål argumenteret positive effekter. F.eks. lavere forbrug af sprøjtemidler. At GMO sådan set ikke er andet end en sofistikeret planteavl. At risikoen var minimal.

Da pausen blev en realitet, pakkede en hel del dansk planteforskning sammen. Ingen grund til at spilde tid på GMO-forskning, der kommer ikke andet end tabte penge, blå øjne fra miljøbevægelsen og almindelig negativ stemning ud af det, var holdningen. Kynisk, men korrekt vurderet.

Pausen blev senere blev forsøgt un-paused. Det kom der ikke så meget ud af. Forskningen i afgrøder var sat i stå.

Spoler vi frem til nutiden, er maskineri til at sekventere, analysere og modificere gener blevet endog ekstraordinært meget bedre. Billedligt som forskellen mellem en svensknøgle, der ganske vist kunne løse opgaven, manuelt, og nu… en robot, man bare kommanderer til at stramme cykelkæderne i hele nabolaget.

Det vil naturligvis betyde, at der kommer masser af meget præcise muligheder for at ændre organismer helt specifikt og gøre dem sundere eller på anden måde bidragende til det bedre.

Og hvad kan man så lære af det?

  • At dansk planteforskning bremsede er begrædeligt, men da datidens metoder var meget grove, er det måske begrænset, hvad der i virkeligheden gik tabt. Man kan fantasere om, at der allerede kunne være skabt langt mere fornuftige og mindre sprøjtemiddelkrævende afgrøder – og ja, det kunne der muligvis. Hvilken del af dette, der i fremtiden vil bygge på dansk viden henstår i det uvisse. “ved jorden at blive, det tjener os bedst,” så vi blev stående på de kendte gift-blandinger.
  • At når næste bølge af GMO-planter snart tegner sig mod horisonten, skal der ligge en anden reguleringsstrategi, hvis der skal komme noget konstruktivt ud af det. Aukens GMO-pause slog som ethvert probat sprøjtemiddel det hele ihjel.
  • At man aldrig kan bortargumentere risiko. Der vil altid være risiko ved at foretage sig noget. En troværdig dialog mellem forskere/virksomheder og offentlighed kan ikke udspilles, hvis forskere forsøger at lade som om, der ingen risiko er. Eller blot forsøger at forklare, hvor lille risikoen er. Gør de det, så vinder anti-opinionen, for det er meget lettere at argumentere noget farligt, end at argumentere det ufarligt. Der skal altså kommunikeres på en anden melodi. Den bedste melodi er at fokusere på nytteværdisiden af vægtskålen og gøre den så indlysende tung som muligt.

Hvordan øllerne smagte før og efter udfasningen af majs, vil jeg overlade til debattørerne at mene noget om.

Advertisements

1 kommentar

  1. Lars Bjerregaard

    Kan sagtens sætte mig ind i alt det du skriver her RAC, og det er lidt surt-show-agtigt. Her vil du (og mange andre) sikkert være uenig, men… jeg har det lidt med GMO som med atomkraft: Principielt rigtigt nyttigt, og med den fornødne omtanke, rettidige omhu, påpasselighed, ansvarlighed(!) og omhyggelighed formentligt en rigtigt anvendelig ting.

    MEN, kast følgende ting ind i mixet i tilfældig rækkefølge:
    – Korrupte politikere
    – Grådige, kortsynede og uansvarlige forretningsfolk
    – Utilstrækkelige “checks-and-balances”
    – (dine egne her)

    … og så bliver jeg nervøs. Jeg tror ikke jeg er den eneste, og som historien (f.eks. ang. atomkraft) viser er det vist desværre ikke helt ubegrundet (her ved jeg godt at man kan trække alle mulige gode statistikker om atomkraft op af hatten, men det er ikke pointen; den *potentielle* risiko er pointen). Så når jeg overvejer sådan et emne, så overvejer jeg altid meget alvorligt den *sammenhæng* som en given teknologi vil skulle fungere i. For nogle teknologiers vedkommende betyder det ikke så meget (lav risiko), for andre betyder det næsten alt. Teknologien og sammenhængen er to forskellige ting, men skal overvejes sammen. Teknologien kan sagtens være genial, men for risikabel pga. tidens kontekst.

    Og dette tror jeg er den virkelige frygt, som rigtigt mange mennesker har omkring ting som dette. Ikke helt så irrationelt og ubegrundet som nogen gerne til gøre det til IMHO.

    Bare mine 2 øre….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: