Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Dataarkeologi – hjælp med danske spil til Sinclair ZX-computere


I december 1980 hentede jeg de første to Sinclair ZX80-datamater i Danmark, som fortalt for nogle år siden på Version2. Det blev et stort eventyr over de næste år at skubbe de første 30.000 computere ud til danskerne.

Nu har jeg fået en henvendelse fra Anders Jensen, som man kan kontakte på anders — s-n-a-b-e-l-a — speccy.dk.

Anders spørger, om jeg ligger inde med information om spil udgivet af ZX Data i sin tid. Hvilket jeg desværre ikke gør *). Men jeg har lovet Anders at skrive følgende og opfordre alle til at hjælpe. Erfaringsmæssigt er selv den mindste bid information interessant.

*) Dog kan jeg huske, at der i ZX Datas butik i Rebæk Søpark kom temmelig mange unge, som havde skrevet software og gerne ville udgive det. Noget af det var fremragende godt – fx. en debugger og nogle spil. Andet var uhyggelig kode i sløv BASIC.
Anders Jensen forklarer, at sigtet er bevarelse og indsamling af information.

Meget vil foregå på siden http://www.gamewiki.dk/ som med tiden vil være et sted at gemme informationen. Gamewiki åbner i årets løb.

Donationer vil blive videregivet til http://www.spilmuseet.dk (efter digitalisering). Materialet kan evt. returneres efter digitalisering, Hvis man ønsker at digitalisere selv, findes der en god guide her: http://www.worldofspectrum.org/stp. Ud over at gemme informationen på GameWiki – deles informationen med worldofspectrum.org.

Anders Jensen har fundet flg. danske udgivelser fra ZX Data.

Black Jack
Spil med god (efter datidens forhold) dansk tale.
Udviklet af: Hans Henrik Bang
Udgivet i år: Ukendt.
Udgivet af: ZX Data

Spillet kan hentes/spilles her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0014829

Indskanning af kassette indlægget:

Screenshot fra selve spillet:

Kalaha
Spil Kalaha mod din spectrum
Udviklet af: O. Steen Hansen
Udgivet i år: 1984
Udgivet af: ZX Data

Spillet kan hentes/spilles her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0013862

Indskanning af kassetteomslaget

Screen shot af spillet:

Monster
En klassisk Pac-man klon.
Udviklet af: Esben Kragh Hansen
Udgivet i år: 1983
Udgivet af: ZX Data

Anders har kontakt til Esben idag – han driver firmaet http://www.scrumwise.com/ (Et rigtigt sejt online Scrum værktøj) Han fortsatte med spiludvikling og har bla. været drivkraften bag ved Hugo spillene. Han solgte efter eget udsagn 35 eksemplarer af spillet.

Esben Skriver: Det ser ud til, at spillet endte med at hedde “Monster”, eller “Dansk Monster” – det havde jeg helt glemt. Det var vist ZX Data’s påfund, af frygt for at bruge Pacman og Eatman.

Scan af omslag og bånd på næste side.

CHR64
Util til 64 karakterer pr linie på skærmen.
Udviklet af: Esben Kragh Hansen
Udgivet i år: 1983/84?
Udgivet af: ZX Data

Andre udgivelser fra ZX Data:
Tale program: Hans Henrik Bang, 1983
Programmet kan hentes/køres her:http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0014831


Skatteberegning: O. Steen Hansen, 1984
Programmet kan hentes/køres her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0014836


Matematik: Poul Lyngsø, 1984
Programmet kan hentes/køres her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0014834

Her følger et par udgivelser fra ZX-Power [Horizon i DK]
Interpide
Det klasiske snake spil
Udviklet af: Rolf Østergaard
Udgivet i år: 1983
Udgivet af: ZX-Power [Horizon Computers, Sdr Boulevard 50, København]
Spillet kan hentes/spilles her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0002520
Et par screenshots af programmet:

Rolf Østergaard har også udgivet:
en Print Utility: ZX LPRINT::
http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0009021

Load 48K
En ZX 81 Basic -> ZX Spectrum converter
Udgivet af: ZX-Power [Horizon Computers, Sdr Boulevard 50, København]
Information fundet her: http://www.worldofspectrum.org/infoseekid.cgi?id=0014832

Selvfølgelig tænkte vi ikke på at bevare kopier den gang i starten af 1980’erne.

Så det her er spændende.

Kig i de bagerste papkasser, find frem og skriv til Anders på mailadressen herover. Post også gerne indlæg i tråden herunder.

Glæder mig til at høre, hvad der dukker op.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: