Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Ugens dummebøde: Printerblæk


OK, det her må være det dummeste jeg har gjort i denne uge – eller denne måned … måske i et år:

Købt originalt printerblæk til en HPD2660 hos Elgiganten for i alt 542,95

Det må være kandidat til “lad-dig-udplyndre”-prisen 2012.

De to gamle patroner ligger i højre side.

Resten er indpakning og plast og affald (som ganske vist er noget gris, men næppe er den store prisskurk her).

Næh… kig på de to dimser!

De loves at dække hhv 600 sider i sort og i farver.

Der er ikke skygge af rimelig sammenhæng mellem dimsernes indhold og formodede fremstillingspris og så 545,- dask i butikken.

Betragt det som en tilståelsessag.

Jeg lover, det ikke sker igen – men hjælp mig lige: Hvor går jeg hen næste gang?

9 kommentarer

  1. Der er et eller andet meget mystisk med priserne for printertoner Jeg er stoppet med at købe det, jeg køber en ny printer – det er billigere! Det er sært, det skal være sådan. Og ikke særligt miljøvenligt heller vel.

    Bilka eksempelvis sælger en ny HP printer (inkl. farve+sort toner) for ca. 300-400 kr.

  2. Printerfirmaerne sælger dig en billig (eller måske en dyr, hvis de er rigtig gode) printer og tjener pengene på blæk.

    Så det korte råd er: print færdig med de to patroner (hvor du forresten også gør det dyrere for dig selv at have en farvepatron, som skal skiftes, når én af farverne løber ud) – og skaf dig en laserprinter.

    Vi har købt en meget glimrende sort-hvid laserprinter fra Samsung (http://www.samsung.com/us/computer/printers/SCX-4600/XAA) med kopi og scanner funktion – til 1100 kr. 2500 print koster 500 kr.. og det holder!
    Når der en gang hvert andet år skal printes i farver går jeg gå på biblioteket eller til en trykker. Fotos gøres 10.000 pænere og bedre hos pixum eller Foto1time. :)

  3. Og til Martin Koch kan jeg oplyse at nye printere sælges med blækpatroner, som er kvart fyldt. Så nej – det er alt andet end en god deal for miljøet – men det er heller ikke en god deal for dig.

  4. Kvart fyldt. Det lyder meget underligt. Hvor har du det fra?

  5. Ok – jeg strammede den lidt med kvart fyldt.. På min egen laserprinter kunne man udskrive en rapport med kapacitet og antal print på toneren.
    Den der sad i, havde en kapacitet på 700 prints – altså under en tredjedel af de 2500 udskiftningstoneren har.
    Jeg konfronterede sælgeren med det – og han sagde “sådan gør de”. Jeg har googlet rundt – og det ser ud som om, at det her er et kæmpe gøglermarked. (Miljøkritik til mig selv: en lasertoner er en kæmpe chunk plastik og printplade, som ikke kan genbruges og ikke kan fyldes op)

    Så har jeg fundet denne test fra PCWORLD, som viser at der er masser af blæk – op til 43 pct. – tilbage i patronen, når den siger, at den er tom. http://www.pcworld.com/article/157162/is_that_ink_cartridge_really_empty.html
    Desuden står der på wikipedia, at der der chips i nogle patroner, som får printeren til at melde tom – selv om den ikke er det. http://en.wikipedia.org/wiki/Ink_cartridge#Pricing

    Nogle har testet (lidt sjusket, synes jeg) og fundet ud af at det rent faktisk betaler sig bedre – RENT ØKONOMISK – at købe en ny printer i stedet for nye patroner. Det er ikke for at lege hellig over for dig, Martin, du er jo bare en prisbevidst forbruger. Men jeg får knopper af at tænke på det resursespild, som printerproducenterne skaber med vilje.

    What to do.. Man bør måske bare printe på sit arbejde eller et andet sted, hvor der investeret i at købe godt og priseffektivt grej, hvor det ikke betaler sig at smide en hel printer ud i stedet for at købe en ny patron.

    Kh Søren

  6. Så på et tidspunkt en dokumentar som handlede om designs. Produktdesign hvor hovedreglen var at produktet skulle have en udløbsdato. Desværre er det vidst mere regel end undtagelse. Der skulle være indopereret en chip i vores printere der gør at de har en kummerlig holdbarhed. I programmet var der en russer der havde fundet et program som kunne afindstallere denne chip. Gad nok vide om der også fandtes en smart finte med de patroner? Jeg er illustrator og er død og pine afhængig af mine lortepatroner til min dyre canonprinter

  7. ibob.dk
    Måske. De plejer at være billige:-)

  8. Claus Hillker

    En printer købes altid på afbetaling. overprisen på blæk og toner er det løbende bidrag.

    Printere med separate patroner til hver farve er ret nemme at genfylde – og der kan bla.a til Canon købes specielle genopfyldningspatroner – uoriginale – der har en chip med automatisk reset.

  9. Arne Bech

    I stedet for at købe originale printerpatroner så kan du nemt (og langt billigere) bestille kompatible printerpatroner og lasertoner online f.eks. her: http://www.kompat.dk/. Det gør jeg altid:) Håber du finder, hvad du søger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: