Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Apropos unge: Maskinværksted på månedskort


I forlængelse af blogindlæggene om unge og teknologi (faldet på ungdomsskolerne og væksten hos Sparkfun og Let) mm er der endnu en  vinkel at tage fat på. Nemlig adgangen til værkstedsfaciliteter.

Når jeg en sjælden gang selv har brug for at et stykke maskinarbejde, kan jeg ofte låne mig frem hos gode venner – eller har måske værktøjet selv.

Boede jeg i San Francisco, havde jeg også en anden mulighed: Techshop.

Kort fortalt er Techshop et fuldt udstyret, moderne maskin/træ/plastværksted med mulighed for at fremstille emner i metaller, træ, plast på cnc-styrede maskiner. Techshop råder også over en computerbaseret tegnestue, hvor man kan konstruere og re-konstruere med cad.

Sådan et værksted er en drømmefabrik – eller var i hvert fald tidligere. Havde man bare sådan et værksted, så ville man bygge den ultimative …

Brugerne af Techshop er tydeligvis hobbyfolk (så jeg, da jeg besøgte stedet i oktober), der vil fremstille noget for egen fornøjelses skyld. Men også folk, der vil bygge den første prototype til et kommende produkt, de har fået ideen til og tror på.

Prisen for et årskort kan nok forekomme lidt pebret – det er billigere at gå i et dansk hackerspace – men hvis man har håndværksmæssig flair og en ide, så er prisen rørende lav i sammenligning med, hvad det ville koste at etablere eget værksted.

Tænk hvis den type værksteder fandtes tilgængelige spredt ud over landet! Måske kunne dét flytte noget (nogle drømme) for unge mennesker.

Hvem åbner en dansk kæde af techshops?

Kunne det være i tilknytning til de tekniske skoler? Eller er vi så plastret ind i regler om arbejdsmiljø, at den slags slet ikke kan tillades i Danmark?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: