Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Computerspil plus reality-tv –> nu sker der noget


Ovenstående er et whiteboard hos Stupid Fun Club i San Francisco. Beklager den skæve vinkel, det var hvad der kunne lade sig gøre.

Tavlen viser et komplet principdiagram over et spil, som er under udvikling hos SFC.

Dét foretagende er ingen hvemsomhelst i spilleverdenen. Et fint intro til lederen Will Wright bragte Wired for et par år siden. Læs: What to Expect From Will Wright’s Stupid Fun Club. Wright’s bagkatalog rummer bl.a. Sims-spillet. Men efter det begyndte han at kede sig hos EA. Mere behøver man egentlig ikke sige. Han gik og startede i stedet Stupid Fun Club.

Stupid Fun Club bringer følgende manifest. Lidt skævt formuleret og sjovt, men bemærk at her er endnu et Silicon Valley-firma, som er opsat på at drive teknologi og fuldt opmærksom på eksponentielle trends:

  • FIRST: Robots are our friends.
  • SECOND: Cadets and robots make an alert decision to work in unity.
  • THIRD: Cadets attain the following characteristics; stupidity, funness, and club solidarity.
  • FOURTH: Stay above and beyond the evolution of technology.
  • FIFTH: All forms of technology, no matter how old, are treated with respect.
  • SIXTH: Use technology consciously to spare the environment any unnecessary stress.
  • SEVENTH: Form an anonymous army; perpetuating SFC ideals, not promoting them.
  • EIGHTH: Provides products not opinions, and shall be kept from public controversy.

Så tilbage til spillet på fotografiet.

Wrights tænkning er, at spil altid skal bevæge sig ind i nye felter. Det nye sker aldrig i et bestemt, fagligt felt. Det nye sker altid mellem eksisterende faglige felter. Det gælder også spil.

Et spil er en verden, et billede af verden. Når man står i butikken og kigger på spillet, forestiller man sig allerede, hvilken verden, spillet vil skabe. Railroad Tycoon skaber en jernbane-og-kapitalisme-verden. First person shooters skaber en mig-mod-verden-verden. Sims skaber et dukkehus-liv. Osv.

Men spil skal videre. Nu skal de blandes sammen med virkeligheden eller en forestillet virkelighed. For eksempel som den, der foregår i realityshows og tv-serier. Seerne skal spille med tv-programmet. Hvordan kan det gøres?

Spillet på tavlen er et forsøg på at gøre deltagerne i et reality-program som Big Brother delvist styrbare for seerne. Meget enkel teknologi bæres af indbyggerne i huset: Kamerabriller, så seerne kan se, hvad “surrogaten” ser. En humørknap på surrogatens arm “glad/ked af det”. Sensorer for surrogatens puls. Og feedback fra seerne til surrogatens briller, så seerne kan sige: “Nu skal du gå fra ham, han er dum”.

Det hele styret af arduinoer og ganske enkel flash-programmering.

Et andet eksempel på, hvad Wright har gang i er HiveMind.

Spændende! Hvad ville du finde på?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: