Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Begravelse af mailadresser, softwares død — og hvad gør man med .pst-filer?


Min tidligere arbejdsmail-adresses død rejser nye problemer. For jeg har nu en .pst-fil på vej med nogle mails, og den vil jeg gerne åbne med et eller andet værktøj. Spørgsmålet er, hvilket?

Situationen fik mig til at checke, hvordan det går med min gamle mailklient, Pegasus Mail, som frem til Exchange-alderen, tjente mig fremragende både hjemme og på arbejde. En mailklient med super-duper filtermuligheder, med evner som at trække samtlige afsenderadresser ud af mails i en bestemt mappe. Med evne til at snakke IMAP med yderst genstridige servere – endda flere på en gang.

Software, som farmor lavede det, med grydeske og gammel C-compiler.

Et besøg på Pegasus Mail fortæller, at programmet lever, men opdateringsfrekvensen siger, at det ikke har det godt mere. David Harris, manden bag, kæmper, men chancerne er små. Hvis Pegasus skulle have overlevet, så skulle det have været flyttet fra shareware –> open source –> i stedet for Thunderbird eller lign. Og det skulle have været frigjort fra Windows-platformen. Og det skulle have været tilpasset mobil-alderen. Men David er bange for at hans finansiering og levevej dermed vil dø ud. Det er synd, for nu dør Pegasus sikkert, uanset.

Dernæst: Tilbage til .pst-filen. Pegasus kan ikke. Hvordan åbner jeg den med et eller andet godt stykke værktøj?

Spørgsmål 1: Hvad er i det hele taget en ordentlig mailklient nu? Hvad skal den kunne? Mail forslag eller skriv i kommentarfeltet. Måske kunne jeg offentliggøre en lille test.

Spørgsmål 2: Hvordan flytter man 1-2 gigabyte i en fil (f.eks. en .pst) fra computer A til computer B, når de ikke er på samme netværk?

PS.. Hvis du vil maile mig, så … racmeister  –på– gmail.com.

Og her er en tale, der kunne være holdt i denne anledning :-)

“Kære rac@ing.dk,

Vi er her i dag for at sige farvel og tak for alt. Du blev 18 år. Astronomisk mange elektroner er blevet forstyrret for at bringe såkaldt “information” frem til din ejer. Du blev en olding blandt mailadresser. Du går over i historien for dit mundrette navn.

Æret være dit minde.”

Reklamer
  • Posted in: IT

2 kommentarer

  1. Lars Bjerregaard

    Ang. email client, så har jeg i årevis brugt Thunderbird, på tværs af forskellige platforme. Fungerer udemærket til mit behov. Bruger den mod multiple IMAP konti (egen mailserver + Gmail).

    Linus bruger Alpine (http://www.washington.edu/alpine/). Hardcore folk, med titusindvis af emails bruger ofte Mutt. Hr. og fru Jensen bruger Gmail eller Hotmail, og almindelige nørder som mig bruger ofte Thunderbird.

    En af grundende til at jeg bruger Thunderbird, er den glimrende Nostalgy extension, som gør at man kan bruge sin email klient udelukkende med et keyboard (og hurtigt!), hvilket jeg sætter umådeligt pris på. Hader musen som pesten :-)

    Ang. at læse .pst filerne, så brugte jeg selv readpst med udemærket resultat. Links:
    http://www.five-ten-sg.com/libpst/rn01re01.html
    http://linuxappfinder.com/package/readpst
    http://alioth.debian.org/projects/libpst/
    http://marklyon.org/gmail/readpst.zip
    http://packages.debian.org/sid/readpst

    • Tusind tak for de gode forslag, Lars.

      Jeg arbejder videre med sagen og kommer med en opdatering, når jeg har prøvet nogle af de løsningsforslag, jeg har modtaget.

      Mange hilsner
      Rolf

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: