Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Bogstaver, sex og hjernescannere


Bare et hurtigt pitch på et forskningsområde, vi skal til at holde rigtig godt øje med.

MR-scanning med efterfølgende billedbehandling.

Noget af det vildeste blev omtalt for nogle måneder siden af videnskabsjournalisten Robin Engelhardt på ing.dk. Nemlig at man er ved at få styr på at kunne genskabe, hvad folk ser på, ved at se på folks hjerner med en MR-scanner, mens folk betragter f.eks. film eller bogstaver på tavler a’la hos brillemageren.

Dvs. at man i princippet kan læse folks tanker. Eller nærmer sig at kunne.

Et andet eksempel er, at man – mange år efter mænd – har scannet onanerende kvinder for at finde ud af, hvor i hjernen, de sexuelle stimuli havner: “Women’s Clitoris, Vagina, and Cervix Mapped on the Sensory Cortex: fMRI Evidence – Komisaruk – 2011 – The Journal of Sexual Medicine – Wiley Online Library.”

De to eksempler har til fælles, at forskningen er ved at banke hul i nogle neurovidenskabelige områder, som hidtil har været uden mange forskningsbaserede informationer. Men i en ikke fjern fremtid vil vi kunne fortælle meget nøjagtigt, hvor i hjernen hvad foregår – og hvad der foregår.

En pointe, der ofte vil blive gentaget i denne blog er forklaringen: Store datamængder (Big Data) –> stor computerkraft –> kunstig intelligens-metoder –> badabing!

Hvad kan viden af denne type bruges til?

  • Nye og langt mere præcise løgnedetektorer
  • Korrektion af synsforstyrrelser
  • Kunstige øjne
  • Udvidet synsfelt og -evner
  • Direkte signalgivning til hjernen fra eksterne sensorer
  • Signalveje ud af hjernen til hjælp for lammede
  • Præcise diagnoser på psykiske sygdomme i stedet for vurderingsbaserede diagnoser
  • Målingsbaseret vurdering af, om medicinske behandlinger virker

Hvad sidstnævnte pind angår, så kan man nok med rimelighed nu formode, at scanning-baserede målinger vil få ellers interessante forsøg som dette – beskrevet i den fortrinlige journal IEEE Times – til at fremstå ret traktor-agtige og som noget, der hører en svunden fortid til. Det er trods alt bedre at arbejde evidensbaseret og med målinger end bare at rode et sted i hjernen, hvor man tror, noget foregår.

Alle pindene, ikke kun sidstnævnte: Spændende-spændende.

Hvad ville du undersøge, hvis du havde en MR-scanner og adgang til stor computerkraft?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: