Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Floppet med elektroniske patientjournaler og det, vi burde gøre i stedet


19. december blev to priser uddelt i DR2’s herlige magasin “So Ein Ding“.

Sammen med dommerformændene Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns, kendt som værter på Harddisken, DR og hhv Nikolaj Nyholm, serieiværksætter og investor; Tine Thygesen, IT-iværksætter; Claus Bülow Christensen, specialist hos Global Connect; Lene Sjørslev Schultze, souschef og rådgiver i Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Californien havde jeg fornøjelsen af at være i dommerpanelet.

Som man vil vide, gik prisen for årets dumpede stykke teknologi til den danske sundhedssektors elektroniske patientjournaler (epj). Årets Amanda.

Vi var i panelet nemlig enige om, at det slet ikke er i orden, at der i Danmark er noget i retning af 16 forskellige epj’er fordelt ud over landet og at der ikke er den vilde udsigt til at få ryddet op i butikken. At der er så mange systemer skyldes historiske forhold, gående tilbage til amterne – givetvis tilsat en del lokal “vi ved bedst”.

Konsekvensen må selvfølgelig være uundgåelige behandlingsfejl i sundhedssektoren, når et sygehus ikke har alle relevante data om en patient til rådighed i samme stund, som behandling skal besluttes.

Hvordan vi nåede frem til patientjournalerne, kan ses uklippet her: Harddisken i årets DING Awards « Harddisken. Se det, hvis du har tid, diskussionen er interessant og ret faglig.

Udfordringen er, at sundhedsudgifterne vil vokse eksplosivt, eksponentielt, i takt med at der bliver flere behandlingsmuligheder og vi derfor som borgere forventer at blive behandlet på bedste, nyeste måde.

Dårlige patientjournaler kunne helt kynisk set forklares som en metode til at holde udgifterne nede.

Går vi i løsningsgear, kunne man selvfølgelig tage nogle tunge centrale beslutninger og standardisere på et system. Og der kan næppe være tvivl om, at det ville være den mest effektive vej fremad.

En sådan standardløsning skulle definere helt fundamentalt, hvilke data, der skal kunne gemmes, hvordan de gemmes, hvordan de udveksles og opdateres og hvem de er til rådighed for hvornår. Løsningen skulle have som overordnet målsætning at øge behandlingernes kvalitet ved at gøre data transparente. Også for patienterne.

Går man et skridt over data til den konkrete behandling, kunne et ordentligt system med styr på data bruges til at skabe viden om behandlingers kvalitet og effektivitet. Om lægers dygtighed og metodeforskelle. Om hospitalers. En sådan samling af data kunne skabe en astronomisk mængde ny viden om behandlinger; hvad virker, hvad virker ikke.

Tanken om at skabe den slags data går tilbage til Cancerregistret fra 1942. Vi kunne gøre en hel del af den slags registre overflødige og skabe online opdateret, fintunet ny viden.

Men… det stopper ikke dér.

I diskussionen hos So Ein Ding fik vi bestrøget alle de fremtidige data. En kolossal global bølge er ved at rulle ind over os i form af “Quantfied self”-tanken. Løbeuret fra Garmin. Pulsmåleren. Skridttælleren. Crowdsourcing af viden om hvad vi spiser ud fra et fotografi. Blodsukkermåler fra kontinuerte sensorer. Osv osv.

Hvad kan man vise, med alle de data?

  • Betydning af rygning?
  • Betydning af træningsmønstre?
  • Sammenhæng mellem kost, motion og sygdom?
  • Sammenhæng mellem kost, motion, gener og sygdom?

Spørgsmålet er, hvordan et fremtidigt system, der lader os andre udbygge patientdata med vores personlige viden, kan se ud?

Lad os forestille os et blødt designet patientjournalsystem, som ikke alene har lægernes og sundhedssystemets data, men også lader os uploade vore egne data. Tilsæt en omgang AI som vi nu ved at f.eks. Google og universiteterne omkring Silicon Valley er ved at være rigtig dygtige til – og vi ville stå med et fantastisk værktøj til at behandle og evaluere behandlinger. Vi ville kunne diagnosticere problematikker inden de er det. Vi ville kunne forudse fremtidige problematikker. Og vi kunne gøre mennesker mere personligt ansvarlige for deres eget helbred.

Flere ideer modtages med tak – på twitter @racmeister eller som kommentarer her eller pr. mail. Det kunne være spændende at lave et mulighedskatalog.

Mon vi kommer til at gøre det her i Danmark? Nok ikke.

Sundhed.dk er en meget spinkel start *). Vi burde tænke langt videre.

*) I skrivende stund kan jeg på sundhed.dk finde oplysninger om to små forløb, nemlig en gammel knæskade og en gang, hvor jeg skar mig. Mere er der ikke, og det er for lidt. Hvor er mine lægebesøg med flere knæskader fra løb f.eks? Tilmed er oplysningen om min læge forældet – hans praksis er lukket og jeg har for længst fået ny – og nyt sygesikringsbevis. Det datasæt må siges at være dumpet.

Derfor vil vi formentlig snart se privatejede tjenester bygget op omkring f.eks. “Quantified Self“-metoder, hvor mennesker, der vil vide, kommer til at vide væsentlig mere om deres eget helbred, end sundhedssystemet gør. Et firma kunne let erobre dette marked. Hvad med Google? “Min sundhedsprofil”?

Lægernes vidensmonopol er ved at være forbi.

Og…

Sundhedssektoren er kommet rigtig langt bagud på IT-bølgen – og mangler nu mindst et eller snarere to generationshop.

Advertisements

2 kommentarer

    Trackbacks

    1. Forklaringen? Derfor flunker danske it-projekter på stribe « Racmeister
    2. Vores lamme iværksætterpolitik – og nogle forslag til veje ud « Racmeister

    Skriv et svar

    Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

    WordPress.com Logo

    Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

    Twitter picture

    Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

    Facebook photo

    Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

    Google+ photo

    Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

    Connecting to %s

    %d bloggers like this: