Racmeister

Teknologi, fremtid, samfund

Hvorfor få sit DNA analyseret? — Mit genom og jeg (I)


Det tog ikke mange sekunder at takke ja, da jeg i oktober på Singularity University fik tilbudt at få lavet en gratis analyse af mit DNA.

Overvejelserne var: Får jeg ubehagelige oplysninger om kommende sygdomme? Afslører analysen, at der er rod i mit fine billede af min familiære forhistorie? Vil jeg vide, at evt. har videregivet grumme ting til mine børn?

Men min uforbederlige teknologiske nysgerrighed afgjorde spørgsmålet. Plus den tanke, at DNA’ets “sandheder” ikke forsvinder ved at blive holdt ukendte.

Vi vil sikkert alle have vores helt personlige motiver til at få vores genom checket – eller til at lade være.

Familieforhold (f.eks. finde slægtninge)? Arvelige sygdomme (har jeg)? Finde forklaringer på personlige egenskaber? Øge eller fjerne frygt?

Videnskabsjournalisten Lone Frank fik en god bog ud af sin DNA-analyse – i dette kapiteluddrag forklarer hun sine motiver, som fremstår personligt langt alvorligere end mine. En anden videnskabsjournalist, Robin Engelhardt, har også været dér og har bl.a. skrevet artiklen “Jeg, mine gener og os“.

Anyway. Her kommer mine oplevelser delt ud over nogle indlæg og med betoning på, hvad disse analyser måske kan betyde for os i en meget nær fremtid.

Min test blev lavet hos virksomheden 23andme, endnu en blandt Silicon Vallys mange startup-virksomheder. Google har investeret 3,9 mio dollar i virksomheden “and recently another $2.6M,” fortæller Wikipedia. Måske ikke helt sært: 23andme er grundlagt af Anne Wojcicki som er gift med Google-grundlæggeren Sergey Brin.

I juni 2011 var 75.000 personer testet hos 23andme. Prisen på test er tydeligt på vej ned og 23andme vil være helt sikkert blive en stor spiller i den populære ende af DNA-analysemarkedet, indtil nogen kommer og gør det endnu bedre end dem.

Hvordan foregår testen? Enkelt: Med ren mund og længe efter at have spist eller drukket, masserer man sine kinder til man danner rigeligt med spyt. Dette spytter man ned i et lille plastrør, som – når det er fyldt til en markering – vendes sammen med en væske i en påhæftet container. Man propper prøven til, vender den og poster den tilbage til 23andme i en kurvert.

Man opretter dernæst en profil på 23andme og indtaster koden for ens DNA-prøve – så profil og prøve er linket sammen.

Prisen for analysen (som jeg fik gratis) er 99,- dollar. Man kan vælge at abonnere på opdateringer – dvs. når flere gensekvenser er identificeret, får man besked. Jeg har købt et år for at se, hvad der sker.

Et par uger senere, i mit tilfælde 25. oktober, kom kvittering for ankomst af min spytprøve til laboratoriet. Og 15. november kom mailen: “Your results are ready”.

Tøven, gys, spænding. Loggede ind…

Interesting fact: Jeg sad forleden ved et bord med syv danske teknologifans. På spørgsmålet “Har I fået jeres genom testet?” fløj syv hænder op. Det tror jeg ikke kan ske ret mange steder endnu.

Skriv til mig: Hvad ville jeres motiv være for at få, eller ikke få, lavet en gentest?

Læs videre i næste indlæg, hvad jeg så, da jeg loggede ind.

2 kommentarer

    Trackbacks

    1. Hvad risikerer jeg? Må jeg vide det? Mit genom og jeg (II) « Racmeister
    2. Hvor kommer jeg fra? Er vi i familie? Mit genom og jeg (III) « Racmeister

    Skriv et svar

    Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

    WordPress.com Logo

    Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

    Twitter picture

    Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

    Facebook photo

    Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

    Google+ photo

    Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

    Connecting to %s

    %d bloggers like this: