IT-historie: Den her startede det hele (for mig)


Af forskellige årsager er jeg pt. ved at rydde op i gamle bøger og andet hengemt skrammel.

Et par sådan set helt ligegyldige instruktionsbøger om Zilog Z80-mikroprocessoren fik mig til at svømme tilbage til min assemblertid i starten af 1980′erne. Det var en lækker oplevelse, hver evig eneste gang en langsom fortolket BASIC-rutine kunne erstattes med lynhurtig (og helt uden sikkerhedsnet) assembler. Jeg fik skrevet en teksteditor, nogle spil og en lille database.

Længere nede i bunken stødte jeg på den her. Texas instruments SR56. 10 registre, 100 programtrin, if-then. Jeg må have fået den omkring 1977. Før den havde jeg programmeret pr. postordre via håndtegnede papkort. Nu kunne jeg gøre det selv, direkte på bordet. Man kan skrive fine spil på 100 instruktioner – og løse ligninger.

Der går en lige linje fra programmering af denne maskine til Z80 og videre ind i moderne tiders Arduinoer osv. Gammeldags rå programmering, bit for bit, instruktion for instruktion.

Strømforsyningen er væk. Batteripakken ser grum ud. Så jeg kan ikke tænde den. Men selve maskinen ser sund ud – og bedømmes til at være lidt halvsjælden ude på det store net.

Er det noget for Dansk Datahistorisk Forening? (Hvorfor sker der ikke mere på den hjemmeside?)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 878 other followers