Pendulet er vendt, teknologioptimisme kommer tilbage (TEDxcopenhagen)
Fredag d. 17 maj var jeg med stor fornøjelse, spænding i kroppen og ydmyghed deltager i TEDxcopenhagens salon med titlen “Breaking Currents”, som foregik hos Ingeniørforeningen, hvortil jeg er professionelt tilknyttet. IDA var partner, helt naturligt fordi emnet var teknologi.
Selv har jeg har som passioneret teknologifortaler haft nogle roller i forbindelse med salonen, blandt andet at bidrage til at kuratere talere (hvem, hvorfor, hvad).
Det har givet mig anledning til at tænke over vores syn på teknologi – hvorfor er det, at vi ikke kan lide teknologi og hvorfor er det, at vi skal gøre op med den fornemmelse?
Her er de ord, jeg sagde på scenen, for at forklare dette skifte:
–
Big Why
Some pendulums are swinging so slow we don’t notice.
For 50 years one of those have made us focus on negative sides of technology. Chemistry is poison. Production will kill us.
And yes of course we need to be careful about the environment.
But meanwhile we forget the good side of tech. Much better quality of life for us. Food, housing, health collaboration and culture.
Now we’re in an immense acceleration and the pendulum will start moving the other way. Tech will provide new possibilities and challenges at blinding speeds. Cheaper, democratized. Tech will overtake us if we don’t understand.
You want to be where “the current breaks”. It happens to be here, today.
The talks have this idea in common: New possibilities with tech. Let them fascinate– and let us use the ideas.
–
Det er den hidtil korteste udgave af nogle tanker om teknologi, jeg nærmest konstant har summende i hovedet.
Fredagens diskussioner på den lange og sjove eftermiddag gav mig vistnok ret – pendulet er vendt. Fremtiden er – uden naivitet – at bruge teknologiens muligheder offensivt.
Sig til hvis I vil diskutere, det er min yndlingspointe!
eBay – Global logistik til os alle!
Fra tid til anden opdaterer diverse nettjenester deres user policy. Som oftest kedelige små opdateringer, man dårligt gider læse.
Nu senest Ebay. Og hvad ser man så, hvis man læser efter:
The Global Shipping Program is a program that enables sellers to sell to millions of buyers around the globe, but only ship domestically. Once an item sold via the program is received at the US-based shipping center, the center handles all aspects of the international leg of the sale: preparing customs forms, remitting applicable import charges that are pre-paid by the buyer, and international shipping to the buyer—with tracking—using a fast, reliable carrier.
via eBay Seller Information Center: News – Spring 2013 User Agreement Update FAQs.
Hvilket er at tage global gennemsigtighed for markeder endnu et skridt videre. Ekspedition pr. post er en af de største hindringer for at sælge sine ting og sager internationalt. Nu gør Ebay det meget lettere for private amerikanske sælgere, det er et første skridt. Senere kommer givetvis alle os andre.
Konsekvensen er, at selv de meste obskure genstande får let ved at flyde fra sælger til køber, fra land til land. Truly global.
PC’en er død – den ved det bare ikke helt endnu
For 30 år siden var det uendelig logisk at bygge en standardiseret, modulær computertingest op og kalde det en PC. Med en fælles bus kunne alle computerens enkeltdele opgraderes efter behov. Modem i, netværk i, grafikkort med mere knald på, ekstra ram, mere harddisk. Ny skærm. Og et styresystem, som (sådan da) vokser med.
Et lego-princip for computere, ligesom der har været lego-principper i meget andet, f.eks. engelske motorcykler – og ligesom for eksempel biler fra VW-koncernen også har – de kalder det vist “baukasten-system”.
Ideen om en PC er vokset med over i laptop-alderen, selv om det, der foregår inde i en bærbar er knapt så standardiseret, men stadig modulært og overskueligt.
100 dollar laptop og Asus eee pc var også generationer om ideen om en PC. Og det gør i den forbindelse ikke den store forskel, om PC’en er en PC ala den oprindelige fra IBM og med Windows. Eller om den stammer fra Apple og hedder en mac.
For nu ser der ud til at ske noget. PC’ere opfattet som mere eller mindre stationære apparater er ved at være slut. Apples seneste kvartalsregnskab viser (lille) vækst i iphones. Pæn vækst ipads. Og klar stagnation i stationære mac’s.
Ændringen skyldes selvfølgelig at styresystemerne ios og android har skabt et andet økosystem med apps, som betyder at stadig flere PC-opgaver i praksis kan løses på smartphonen. Mail. Kalender. Noter. Små regneark. Og masser af data-bårne små tjenester klares nu med en app.
Ændringen væk fra PC’er skyldes også at vi er ved at vænne os til at tjenester som dropbox og mange andre sky-tjenester gør apparatet til en data-fremviser, ikke en data-holder.
At forsøge at skrive noget ordentlig tekst på en ipad eller tablet er stadig ikke rigtig sjovt. Men retningen er rigtig. Ipads og andre tablets vil tage over.
Med andre ord står vi midt i det største paradigmeskifte på computer-enhedsfronten de seneste 30 år. PC’en er død, det mobile apparat tager over.
For mit eget personlige vedkommende har jeg de sidste seks måneder haft min bærbare slukket i næsten alle weekender. Det er noget nyt.
Enig i forudsigelsen af PC’ens død? Hvad er jeres apparat-erfaringer?
Når internettet virkelig gør nytte (spil med Django Reinhardt)
Fra tid til anden falder man over en virkelig godt tænkt ide ude på det store internet.
For eksempel en løsning på det problem, at mange jazzmusikere ikke kan læse noder – og at noder i øvrigt ikke giver en helt god repræsentation af musikken. Derfor bekender jazzguitarister ofte til såkaldte tabs – en grafisk repræsentation af guitarens seks strenge, båndene og hvilke, der spiles hvornår i tid.
Samtidig ved man, at det eneste, der virkelig kan lære en noget, det er at lytte til de gode og lure deres trick. For eksempel jazzmesteren Django Reinhardt, som definerede sin egen genre.
Og på youtube ligger alt det gamle materiale lige til at hente.
Så hvad med at kombinere youtube og tabs i et værktøj – og så tilmed en mulighed for at spille i half speed, så man virkelig kan lytte.
Det er gjort her:
I’ll See You In My Dreams tab by Django Reinhardt | Soundslice.
Hatten af – sådan skaber man et unikt læringsværktøj, som aldrig før i historien har eksisteret.
Her i netværksalderen burde vi flyde i den slags sites. Hvor er de?
Stjålne biler og cykler – kan det stoppes med teknologi?
For nylig blev min bil stjålet. Det må være en særlig anerkendelse af dens værdi og kvalitet, at nogen hugger den, selvom den er ved at være temmelig gammel. Senere dukkede bilen op igen, nogenlunde uskadt, og havde faktisk stået ulåst på en stærkt befærdet gade i Hellerup i to uger.
Selvom bilen blev genfundet, ærgrer jeg mig over hele situationen, ikke mindst fordi det er fjerde gang, bilen bliver angrebet.
For lidt længere siden blev min datters cykel stjålet. Lige uden for døren og mens vi helt kortvarigt ikke var i nærheden. Den dukkede aldrig op og også det gav anledning til mange ærgrelser.
Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at lade teknologi dæmme op for det her rod.
GPS-trackere forekommer at være en nærliggende bidrag til en løsning. Der findes trackere til både biler og også trackere, som kan installeres i styrpinden på en cykel.
Nogle trackere uploader konstant deres position til servere, så ejeren kan følge med i, hvor isenkrammet er henne. Bagsiden af den medalje er, at tjenesterne koster penge – og desuden efterlader elektroniske spor, af, hvor man har været, som man måske ikke altid vil være lige lykkelig for at få registreret.
Andre trackere opererer som mobiltelefoner med taletidskort. Man sender en sms til trackeren og får en anden tilbage med koordinater og kort-link.
Sidstnævnte type ville både med bilen og med cyklen have hjulpet med at finde køretøjerne igen i en fart. Førstnævnte type kunne have givet mere information – fx hvor bilen/cyklen har været.
Men hvis man nu skulle lægge et lag af tænkning oven på dette og virkelig gøre livet surt for tyve – og dermed undergrave forretningen for dem. Skulle man så f.eks. have et kamera i bilens bakspejl, som i lighed med Wheresmydroid tilbyder at tage et billede af føreren og lægge det i ejerens dropbox? Man kunne gå endnu videre og uploade billedet med det samme til en crowdsourcet tjeneste. Lidt billedalgoritmer til sammenligning af uploadede fotos og vupti – et helt nyt niveau af efterlysningsplakater stillet til rådighed for politiet.
Udløbsdatoer og det voksende teknologiske henfaldstempo
Forleden døde min smartphone, en Samsung i den halvbillige ende. Skærmen knækkede. Det var min egen skyld.
Derfor måtte jeg købe en anden og det blev så i samme serie, men lidt dyrere, så nu kører min mobil Android 4.1. Men det er en anden historie.
Den gamle kunne let være repareret. Man kan finde fine youtubevideoer med anvisning, og det er ret let at gøre, bare man klæder sig antistatisk og har et sæt fint værktøj.
Imidlertid gjorde jeg det ikke. For prisen for et display er at gøre grin med mig. Og det samme er værkstedsprisen.
Det samme skete med mine Dalihøjtalere. På en dato udløb ophængene og blev til gummmismulder. Så gamle var de højtalere altså ikke. Men erstatsningsenheder er så dyre, at det ikke kunne betale sig at skifte dem.
Forleden døde returfjederen til ledningen i min støvsuger. Jeg gider simpelthen ikke skille maskinen ad og tage bøvlet. Også mundstykket er nemlig så slidt, at det vil koste mere at reparere end at købe nyt.
Og dette fænomen bliver rimeligvis endnu værre. For når produktionsprisen går ned og modeludviklingen går op i tempo, så vil økonomi i reparerbarhed blive et mindre ønske.
Endnu værre i Danmark naturligvis. For vi har ekstremt høje priser på reservedele og forsendelse af dem.
Fremtiden kan derfor tvinge os til at tænke på produkters livscyklus på en anden måde end tidligere. Det bliver ikke nødvendigvis produkternes evne til at leve længe, men vores evne til at pille ressourcerne i produkterne ud og genanvende dem, der bliver det afgørende princip.
Tid at genopfinde medier: Copenhagen Media Startup Weekend
Gode professionelle venner, som tæller blandt de dygtigste i mediebranchen til at kigge fremad, har sat gang i:
Copenhagen Media Startup Weekend
Baggrunden er selvfølgelig at enhver i mediebranchen kan mærke flammerne slikke omkring bagdelen. Næsten alle printmedier er for alle praktiske formål kaput (“Ikke nogen god prognose” som læger plejer at sige om en bestemt type patienter). Annoncerne smutter. Læserne smutter. Mange onlinemedier er blødende tabsforretninger (dog med visse interessante undtagelser).
Medier har eksisteret på at være gatekeepere for indhold og annoncer. Det at eje trykkemaskinen og derved kanalen til publikum har mediehusene taget sig dyrt betalt for. Journalisterne har været gatekeepere på spalteplads til nyheder. Og salgsafdelingen på annonceplads. Men nu har nettet skabt en hidtil uset transparens. Historier kommer ud helt uden journalister. Og produkter bliver solgt, bare sælger smækker dem på en hjemmeside på et webhotel til 12 kr om måneden.
Det hele er under forandring – og quite frankly – historien viser, at alt hvad der minder om værftsstøtte en dag forsvinder, så sats ikke på det.
Der skal helt andre forretningsmodeller til, og der er langt hjem.
Det bliver folk med baggrund uden for mediebranchen, der kommer til komme med de afgørende udviklinger. Sådan er det nemlig som hovedregel med etablerede brancher, der er under pres. Nytænkning kræver nye tanker.
Imidlertid skal det nok komme. Måske lige netop på dette arrangement, som tiltrækker et nyt mix af mennesker med krudt i og med risikovillighed og med nye ideer.
Personligt er jeg beæret over at være blevet inviteret til at være mentor. Det vil være en fornøjelse og en stor glæde at forsøge at bidrage.
Meld jer!
Gå uden om produkter med fast/skjult batteri
Forleden fik jeg min ellers næsten nye og dejlig slanke Samsung Ultra 5 notebook tilbage fra reparation. Den tilbragte ca. fire uger via Elgiganten på et serviceværksted.
Fejlen startede med at batteritermometeret viste 37 pct. opladt, Men når jeg hev laderstikket, døde pc’en akut.
“adapter connected not charging” var fejlmeldingen. Og det viser sig at det er en ond kombination af Windows og PC’ens hardware. Googling fortæller, at det sker når batteriets chip af en eller anden grund ikke længere kommunikerer med selve PC’en og dermed med Windows-driverne.
Løsningen er at tage batteriet ud, starte maskinen op. Derved sletter WIndows driverne til den nu ikke-fundne hardwareenhed. Så lukker man maskinen, genmonterer batteriet, booter, Windows opdager den “nye” hardware og hey presto.
Bare et problem. Man kan ikke selv tage batteriet ud af Samsungs PC. Derfor måtte den på hospitalet (hvilket ikke var en rar oplevelse, da Elgigantens sms-service glemte at holde mig ajour om sagen osv osv osv. og da PC’en kom retur, havde værkstedet smidt opladeren væk, så Elgigant-ekspedienten måtte ind i butikken og finde en ny. Nå men det er en anden historie).
I midlertid er det ikke første gang, jeg har set et stykke “moderne” elektronik gå sukkerkold på en blanding af syg firmware, hardware og styresystem og have behov for en fuld koldstart. Det er heller ikke første gang, jeg er stødt på, at batteriet ikke eller kun svært kan tages ud.Tænk Iphone.
Og nu er jeg blevet opmærksom på det her indbyggede batteri i min Samsung og derfor er min glæde ved den faldet noget. For hvad gør jeg om tre år, når batteriet dør for alvor?
Den højere morale er derfor: Køb ikke produkter, hvor du ikke kan tage batteriet ud. Designerne har for tiden vundet over ingeniørerne på dette elementære punkt.
I anledning af gebyrraseriet: Bankkrak forude
I foredrag om fremtiden bruger jeg ofte en ti-års framing.
”Om ti år ser verden helt anderledes ud,” siger jeg og krydsklipper ca. ti år baglæns til tiden før google.
Mange af os lever som om google har eksisteret altid, men så længe er det ikke. Og på samme måde er 1000 andre ting og måder helt forandret i det, jeg sprogligt ubehjælpsomt har kaldt ”netværksalderen”.
På de forløbne ti år er allerede en hel del virksomheder og markeder forandret/forsvundet. Mediebranchen ikke mindst, selvom man dér er fast i troen på at pengene, annoncerne og abonnementerne nok skal vende tilbage. Det gør de selvfølgelig ikke og om ti år…
Lad mig vove en stor påstand: Der er nogle betydelige bankkrak forude.
Den aktuelle kundevrede rettet mod Danske Banks nye ”betal for at vi disponerer over dine penge”-takstpolitik sætter turbo under udviklingen. For tænk over hvor lidt der skal til for at starte en ny bank med nul filialer og lidt software til at styre konti.
Spådommen er, at der i løbet af kort tid kommer nye banker, som støvsuger kunder op, der er trætte af de traditionelle banker.
De nye vil med teknologi gøre et enormt indhug.
Hvad for eksempel hvis den japanske Rakunten Bank kom til Danmark?
Rakunten Bank er en internetbank, som er bygget på ren online.
Banken er del af Rakuten Group.
Jeg har ikke nye tal, men i 2008 var der 200 ansatte til 3 mio kunder.
Super IT. Let oprettelse af ny konto. Dokumenter din identitet med et foto af dit kørekort.
200 ansatte for at administrere halvdelen af Danmarks befolknings pengesager!!
Om ti år ser bankverdenen helt anderledes ud.
Fugle hvisker, at noget i ovenstående stil er ved at ske.
Hvem mon starter sådan en bank?
Let me talk to someone senior
Ældrebyrden. Seniorordninger.
To ord i sproget, i en hel klasse af ord, som trænger til at blive redefineret, fordi de ikke kan tåle realiteternes lys.
I tidernes morgen var en senior et menneske med flere striber på skulderen, større beslutningskompetence og frem for alt større viden og erfaring. Når man kom til at tale med virksomhedens seniorsælger, seniorservicemand eller seniorudvikler, så var det de tunge folk, man havde fat i.
Og ældrebyrden???
Please.
Vi er i en virkelighed, hvor mange 63-årige overvejer hvilken ny virksomhed, de vil starte. Hvor fuldstændig sunde og raske mennesker smutter ud af arbejdsmarkedet og holder fri uden at bidrage produktivt de næste 30 år.
Vi er på vej ind i virkelighed, hvor de 30 år måske bliver til 40 eller 50.
Folk, der arbejder med og forsker i livsforlængelse forudser, at vi er tæt ved det punkt, hvor mange mennesker vil leve mere end ét år længere for hvert år de bliver ældre.
Evigt liv bliver det selvfølgelig ikke til, men vi er nødt til at komme ud af den der med, at et menneske på 50 er forbi sin bedste alder og en 63-årig er på vej ind i ældrebyrden.
Sproget må ændres.
Senior må geninstalleres som det, det betyder: En der er erfaren.
